Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
Den norske’ Historie
Enevoldsmagtens Indførelse en ny Indtægtskilde ved at lade det
pantsatte Krongods bortsælge, og i den nærmest følgende Tid
blev disse Salg fortsatte, saa at Kronen tilsidst af sine norske
Eiendomme næsten ikke beholdt andet igjen end ubyggede
Skog-strækninger og Fiskevande. Fredrik IV gik endnu et Skridt
videre. Han undsaa sig ikke ved at forgribe sig paa den private
Eiendomsret for at faa sin Pung fyldt og overtraadte derved en
Grænse, som den dansk-norske Enevoldsregjering baade før og
efter ham ellers pleiede at respektere. Efterat der ikke var mere
igjen af Krongodset, satte han til Auktion de norske Kirker og
det under samme hørende Jordegods, hvortil han ikke havde
nogen anden Ret end den, som laa deri, at han ifølge
Forfatningens Bogstav skulde staa over alle menneskeltge Love.
Ogsaa det danske Krongods — i Omfang og Værdi langt
betydeligere end det norske1 — blev samtidig for en stor Del
afhændet. Denne Omsætning havde en alt andet end heldig
Indflydelse paa de danske Bønders Vilkaar. Det viste sig, at de ikke
formaaede at nytte den gunstige Leilighed til at skaffe sig
Selv-eiendom. Det var en sjelden Undtagelse, at Bønder optraadte
som Kjøbere ved Salget af det danske Krongods, skjønt dette
solgtes til meget låve Priser, — lavere end dem, der samtidig
blev opnaaede i Norge.2 Det allermeste af, hvad Kronen
afhændede af sit Jordegods i Danmark, gik over til Adelsmænd eller
Rigmænd af borgerlig Stand, som deraf oprettede Stamhuse og
store sammenhængende Proprietærgodser med privilegerede
Herregaarde, — til ydermere Forøgelse af det Bondestanden
paahvilende Hoveri.
En helt anden blev Tingenes Gang i Norge. Her var, til den
ene Side, Fordelen ved at eie store Jordegodser saameget ringere,
saameget mere beklippede end i Danmark. Og, til den anden
Side, havde de norske Bønder øiensynlig bedre Baad til at kjøbe
end de danske, og mere Sans for den med Selveiendom forbundne
Frihed og personlige Uafhængighed. Vel kom ogsaa i Norge til
en Begyndelse Størsteparten af det bortsolgte Krongods i
Hænderne paa enkelte Bigmænd, der havde forstrakt Kronen med
betydelige Pengesummer, — særlig samlede det amsterdamske
Kjøbmandshus, Marsellierne, paa denne Maade et af de største
Jordegodser, som nogen Privatmand har eiet i Norge. Men
saavel dette som de øvrige ved Salget af Kronens Eiendomme
opstaaede Proprietærgodser adsplittedes næsten ligesaa hurtig, som
de var samlede, idet de blev solgte til Bønder, som bare kjøbte,
hvad de selv vilde bruge, og derfor kunde taale at give forholds-
1 Hohn, D.-N. Hist. 1660-1720, II. 1S3.
2 Holm, D.-N. Hist. 1660-1720, II. 428.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
