Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
Den norske’ Historie
Slags Overrumpling.1 Rigsraads- og Adelsregimentet faldt sammen
uden Kamp; der blev aldrig gjort noget Forsøg paa at reise det
igjen, og de svage Spor af Misnøie eller Gjæring, der endnu
møder os i Fredrik III.s Tid, forsvinder omtrent aldeles under
hans Eftermand.2
Flere Aarsager virkede sammen til at kaste det danske Folk
saa helt i det enevældige Kongedømmes landsfaderlige Arme.
Rigsraadsregimentet havde været i høieste Grad egennyttigt og
slet og havde bragt baade Skam og Ulykke over Danmark.
Hadet mod Adelen, Ønsket om at se den ydmyget var blevet saa
almindeligt og saa sterkt, at det næsten slugte al anden offentlig
Interesse, og det var naturligvis ved Kongedømmets Hjælp, at
man haabede at faa dette Ønske opfyldt. Stemningen blev
herved paa det bedste forberedet for den i 1660 grundlagte Statsskik.
De Ideer, hvorpaa denne Statsskik hvilede, havde jo desuden ved
dette Tidspunkt faaet Kurs næsten allevegne i den europæiske
Verden og var blevne de ledende baade i Theori og Praksis.
Impulserne udenfra forenede sig med de fra indenlandske
Forhold udsprungne Tendenser om at hæve Kongedømmet og gjøre
det almægtigt. Hertil kom da endelig, at de Ulykker, der
rammede Danmark i Tiden nærmest forud for Statsforandringen,
øvede en i høi Grad deprimerende Indflydelse paa Folkets Aand
og fremkaldte et dybt og almindeligt Mismod. Man førtes bort
fra enhver Deltagelse i det offentlige Liv og længtede bare efter
Fred og Hvile. Ifølge dette Mismod maatte Underkastelsen under
Kongedømmet blive saameget mere vilje- og meningsløs. De
offentlige Ulykker, der kuede Folkets Selvfølelse, gjorde det i og
med det samme til et Bytte for en degraderende religiøs Overtro.
Prestemagten, som pleier at trives bedst, naar alt andet vantrives,
voksede herved, og Presterne lod det ikke mangle paa Iver i at
lovprise i Kristendommens Navn den nye Forfatning, der syntes
nærmest laget efter tyrkisk Mønster, og" i at indskjærpe ubetinget
Underkastelse under Kongedømmet af Guds Naade som den første
og sidste Borgerpligt. Alliancen mellem Throne og Altar har
aldrig [været mere inderlig eller bygget paa en bedre gjensidig
Forstaaelse end i Danmark i de første Tider efter Suverænitetens
Indførelse. I den theologiske Professor Joh. Vandals vidtløftige
Verk til Forsvar for Enevoldskongedømmet, der udkom i Aarene
1663—67, gives følgende Forklaring af Kongens Myndighed paa
det kirkelige Omraade: «Hans Ret vedkommende Kirkevæsenet
1 Jvfr. Chr. Bruun, Enevældens Indførelse. Dansk hist. Tidsskr., 5. Række II.
635 f}’. — J. A. Fridericia, Fredrik III. og Enevældens Indførelse, ssts. 5. Række,
VI. 715 ff,
* Holm, Danm.-Norg. Hist. 1660-1720, II. 1-21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
