Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
Den norske’ Historie
føre, at de blev saameget lettere at regjere, og at de sluttede sig
saameget mere ubetinget til den ydre helstatlige Sammenhæng,
som det var Kongedømmets Opgave at repræsentere. Herved
maatte det naturligvis blive Nordmændenes nationale Væsen, det
først og fremst gik ud over. Norge var jo, fra Hoffets og
Regjeringens Synspunkt seet, altid Rilandet, Danmark Hovedlandet.
Naar der skulde tilveiebringes Enhed eller Uniformitet mellem
de to, saa kunde dette altsaa ikke være anderledes at forstaa,
end at Norge blev saavidt muligt fordansket og det særlig Norske
ryddet afveien, overensstemmende med Ministeren Guldbergs
noksom kjendte Formel: «Ingen Nordmand er til, — alle ere vi
Rorgere af den danske Ståt.»
Ved det første store Foretagende, som Enevoldsregjeringen
paatog sig at gjennemføre, den almindelige Lovrevision, kom da
ogsaa dette Program frem med al mulig Tydelighed. Engang
nærede man endog den Plan at faa istandbragt en fælles Lovbog for
begge Riger, saaledes at den for Danmark udarbeidede og efter
danske Forhold afpassede Lov skulde udstrækkes til ogsaa at
gjælde for Norge med et Tillæg af særlig norske Bestemmelser;
man havde, som det hedte, «for godt befundet den Norske Lov
den Danske at lade annektere».1 Efterat man havde opgivet denne
Plan og seet sig nødt til at lade udarbeide en særskilt norsk
Lovbog, blev det dog bestemt, at Udarbeidelsen skulde ske, ikke paa
Grundlag af Norges ældre Lovgivning, saaledes som Rimelighed
krævede det, og saadan som den for Danmarks Vedkommende
brugte Fremgangsmaade havde været, men paa Grundlag af den
nye danske Lovbog. Det blev bestemt, at de forskjellige Røger
af denne efterhaanden skulde udleveres til den Kommission, hvem
det var overdraget at forfatte Udkastet til den nye norske
Lovbog, og det paalagdes Kommissionen at «efterse og overveie,
hvorvidt den norske Lov dermed (d. v. s. med den danske) kan
overensstemme, paa det en Uniformitet i begge Rigers Love saavidt
mueligt herefter kan observeres». Kommissionen, som bestod af
norske eller i Norge hjemmehørende og med norske Forhold
vel-kjendte Mænd, tillod sig nu, ved Siden af Hensynet til
Uniformiteten, at gjøre ogsaa et andet Hensyn gjældende i temmelig vid
Udstrækning, nemlig Hensynet til, hvad der passede for Norge,
og dens Udkast fik derfor en temmelig selvstændig Karakter
ligeoverfor den danske Lovbog, idet mange af dennes Restemmelser
blev lempede efter de for Norge eiendommelige Forhold eller helt
udeladte som upassende og uanvendelige i Norge, og idet Huller
i den danske Lov blev udfyldte ved ældre norske Retssætninger.
1 L. Aubert, De norske Retskilder, I. 92.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
