Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationale og litera’re Tilstande indtil Holbergs Optræden
399
Men hermed trængte den ikke igjennem. Hensynet til
Uniformiteten havde slig Vegt i Regjeringens Øine, at alle andre Hensyn
maatte vige derfor. Det af den norske Kommission fremlagte
Udkast blev omredigeret; de fleste Afvigelser fra den danske Lov,
som det bragte i Forslag, deriblandt mange særdeles vel
begrundede, blev ved Omredaktionen fjernede, og Resultatet var, at den
nye norske Lovbog, af Hensyn til Uniformiteten, kom til at slæbe
paa en hel Del Selvmodsigelser eller urimelige og umulige Regler,
der alene kom til at staa som et dødt Bogstav.1
Ogsaa i den følgende Tids Legislation blev det samme
Uni-formitetshensyn gjort gjældende til Norges Skade, idet danske
Lovregler blev udstrakte til at gjælde i Norge, uden Hensyn til,
om de passede her eller ikke, og idet Love og Forordninger blev
givne underet for begge Riger, medens de var udarbeidede alene
med danske Forhold for Øie og uden Tanke paa eller Kjendskab
til de norske.2
I et Hovedpunkt vedblev dog den norske Lovgivning at
fastholde sin nationale Karakter ubrudt og at skille sig paa det
skarpeste fra den danske Lovgivning, nemlig i Hensyn paa
Landboforholdene. Medens Kristian V.s norske Lov forøvrigt
udarbei-dedes paa Grundlag af den danske og kun i ringe Grad fjernede
sig fra denne, blev Reglerne om Jordleie og Bygsel, Odels- og
Aasædesret optagne fra den ældre norske Lovgivning uforandrede
eller med lidet væsentlige Tillæg og Forbedringer og uden noget
Forsøg paa Tillempning efter dansk Mønster, hvilket jo ogsaa paa
dette Omraade vilde have været umuligt at gjennemføre. — Vi
har seet, at Enevoldsregjeringen slog ind paa en helt anden Vei
i sin norske end i sin danske Landbopolitik, og at Norges og
Danmarks Landboforhold vedblev ogsaa efter 1660 at udvikle sig i stik
modsatte Retninger. I Norge voksede Selveierbøndernes Tal sterkt
paa Leilændingsklassens Bekostning, medens samtidig
Leilændin-gens Ret og personlige Frihed blev endnu bedre garanteret af
Lovgivningen end forud; i Danmark ophørte Selveierbondeklassen
omtrent aldeles at eksistere, medens Fæstebønderne trykkedes
ned i en endnu dybere Afhængighed af sine Jorddrotter.
Saalangt fra, at de to Samfund nærmedes til hinanden, og at der
gjennemførtes nogen Uniformitet mellem dem, blev de altsaa paa
dette Omraade stillede i et skarpere og mere iøinefaldende
Modsætningsforhold end nogensinde forud. Men nu havde dette
Om-maade i visse Maader mere at betyde end noget andet; det var
fundamentalt; Landboforholdene var i national Henseende ikke
1 Aubert, l)e norske Retskilder, I. 95—98, 109-111.
2 Aubert, l. c. I. 232—34.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
