Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationale og litera’re Tilstande indtil Holbergs Optræden
403
Den kjendte disse de «Ufries» hadefulde Følelser og gjengjældte
dem og blev derved saa fuldkommen isoleret, at den, saalangt
fra at gaa i Spidsen for det nationale Gjenreisningsarbeide,
hvortil der var saa sterk Opfordring, følte sig truet ved enhver
Livs-eller Kraftytring hos Folket og stillede sig iveien for ethvert
Forsøg paa at faa det samlet og løftet. Den opgav altsaa, af
Hensjm til sit materielle Velvære, helt og holdent sin politiske
og materielle Førerrolle og havde derved i Virkeligheden afsagt
Dødsdommen over sig selv.
Eftersom det ophørte at være sedvanligt, at unge Adelsmænd
opdroges til Krigerkaldet, blev ogsaa Opdragelsen slappere,
hvilket igjen havde tilfølge, at de hyppigere skeiede ud. Det blev
vanskeligt for dem at finde et passende Virkefelt eller et Maal
for sin Ærgjerrighed. Den unge Adelsmand kunde søge at gjøre
sin Lykke i Statens Tjeneste ved at gaa ind i Kancelliet for at
arbeide sig op fra Skriver til kongelig Raadgiver. Men det var
kun de færreste, for hvem denne Vei stod aaben. De allerfleste
havde intet andet Valg end at blive siddende hjemme paa sine
Godser, sysselsatte med sin private Økonomi eller drøsende Livet
hen i Lediggang, overgivende sig til et sansesløst Vellevnet. Disse
Forhold kunde ikke andet end tære paa Adelens Livskraft. Man
havde allerede i Samtiden et Indtryk af den sterke Tilbagegang,
og ifølge den sedvanlige Tilbøielighed til at sammentrænge de
langsomme historiske Processer i en enkelt Begivenhed,
forklarede man denne Tilbagegang af det store Mandefald, der skulde
være skeet inden den danske Adel i Kalmarkrigen. Lægen
Christen Bording skrev til Ole Worm, den bekjendte Lærde: «Flos
Danicæ Nobilitatis hoc bello periit, supersunt caules, supersunt
arida folia» (1613).1 Vi ved nu, at det var paa helt andre
Val-pladse end Krigens, at den danske Adel modtog sine Ulivssaar.
Naar man læser om Adelens Overdaadighed i Drik i Fredrik II.s
og Kristian IV.s Tid, siger en yngre dansk Historiker,2 vender
man sig med Afsky bort fra disse grænseløse Udskeielser og
kommer naturligt til at spørge, hvorledes en Slegt har kunnet
taale saadant. Svaret er, at den slet ikke taalte det. «Nøglen til
en Besvarelse af dette Spørgsmaal findes vistnok i den
Kjendsgjerning, at fra 1559 til 1648 uddøde over 70 danske Adelsslegter,
og for mange af disse Slegters Vedkommende blev Skjoldmerket
nedlagt i Graven med unge Adelsmænd i en Alder af otte og tyve
eller tredive Aar, som døde af Gigt, Podagra, Sten eller
Smaa-pokker. Men, hvad Døden levnede, var, for at bruge Christen
1 a: Blomsten af den danske Adel gik tilgrunde i denne Krig; hvad der er
tilovers, er Kaalstokke og visne Blade.
2 S. Gjellerup i Dansk hist. Tidsskr., 4. Række, IV. 2i ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
