Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
Den norske’ Historie
og optage det i sig. Jo mere afgjort den Overmagt er, som det
ene har over det andet, desto lettere vil deres Sammensmeltning
til en virkelig Enhed kunne foregaa, medens alt, som nedsætter
denne Overmagt eller tilveiebringer mere Ligevegt mellem de to,
maa virke til at hindre Sammensmeltningen, endog om det
medfører for en Tid en nærmere Forening eller inderligere gjensidig
Tilslutning.
Ved Statsforandringen i 1660 forøgedes Danmarks aandige
Overlegenhed over Norge, forsaavidt som Betydningen af, at det
fælles Kongedømme var dansk, blev større. Men der indtraadte
efter denne Begivenhed og i Sammenhæng med den en Række
andre Forhold, som virkede i den stik modsatte Retning, saa at
de to Samfund — det norske og det danske — kom til at staa
mere sideordnede i Hensyn paa aandig Kraft, end de før havde staaet,
— ikke just saameget derved, at det norske Samfund blev løftet
op, som snarere derved, at det danske blev trykket ned.
Danmarks Adel havde engang været Landets rette nationale
Styrke, — Organet, hvorved det danske Samfund var bleven det
norske saa overlegent i Bevægelighed, Modstandskraft og
Tilegnelsesevne. Nu er det vist nok, at denne Adel allerede længe før
Statsforandringen i 1660 befandt sig i en stadig og sterk
Tilbagegang, baade fysisk og moralsk.1 Man maa ikke lade sig skuffe
deraf, at dens Privilegier blev udvidede, og at den forøgede sin
Rigdom og sine Jordegodser i sidste Halvdel af det 16de og første
Halvdel af det 17de Aarhundrede. Et materielt Grundlag maa til for
at skabe og vedligeholde en dygtig Adel. Men ligesaa vigtigt som
det materielle Grundlag eller endnu vigtigere er det aandige, som
bestaar deri, at Adelen er et Aristokrati i Ordets sande Bemerkelse,
d. v. s., at den er ledende i politisk og militær Henseende, saa det
menige Folk kan se i den ikke blot en Herre, men en Fører og
Forsvarer. Og dette Grundlag for den danske Adels Magt blev helt
undergravet netop i det Tidsrum, som er bleven kaldt
Adelsvældens Tidsrum i Danmarks Historie. Den forsømte mere og mere
sine offentlige Pligter, blev mere og mere ukrigersk og upolitisk.
Landets Forsvar overlodes til Fremmede, og, medens Adelens
egen Væbning var bleven aflægs og til liden eller ingen Nytte,2
modsatte denne sig Dannelsen af et mere tidsmæssigt nationalt
Landeværn, for ikke at lide noget Skar i sine økonomiske
Herligheder. Dens helt igjennem usle og sneversindet egennyttige
Forhold under Krigene i første Halvdel af det 17de Aarhundrede
gjorde den til Gjenstand for almindelig Uvilje hos det øvrige Folk.
1 Jvfr. ovenfor S. 324—25.
2 Den «ufrugtbare Rostjeneste», som den kaldes i et til Kristian IV.s Tid
hørende Klageskrift fra den jydske Borgerstand, Suhms Nye Saml., I. 197 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
