- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Andet bind. Udsigt over den norske Historie 3-4 /
405

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nationale og litera’re Tilstande indtil Holbergs Optræden

405

Enevoldskonge var, som før nævnt,1 mere tysk end dansk, og" det
samme gjaldt om hans nærmeste Efterfølgere; deres Dronninger
var samtlige tyske. Enevoldsregjeringen vedblev længe at nære
Mistillid til den gamle danske Adels Loyalitet; den turde ikke
stole paa, at et Medlem af den engang herskende Klasse vilde
helt oprigtig slutte sig til den nye Tingenes Orden; det blev paa
Grund heraf et Slags politisk Princip hos den at drage tyske
Adelsmænd, som der altid var Forraad af, frem foran danske
ved Besættelsen af vigtige Stillinger i Statstjenesten, særlig de
militære Befalinger.2 Allerede under Fredrik III traadte dette
Princip tydeligt nok frem; man turde imidlertid ikke gjøre
Overgangen altfor bråt, og den gamle danske Adel er derfor under
ham endnu nogenledes talrig repræsenteret inden de høie
Stats-og Hofembeder. Men under hans Eftermand er allerede tyske
Navne afgjort overveiende i Kongens Raad, i Armeen, ved Hoffet
saavelsom blandt Landets store Godseiere, og saaledes vedblev
Forholdet at være ogsaa i den følgende Tid. Det blev en
Alfarvei for unge Adelsmænd i Meklenburg, Pomern, Holsten o. s. v. at
søge sin Lykke ved det danske Hof. De fandt her fordetmeste
den bedste Modtagelse, blev hjulpne til gode Giftermaal,
befordredes ind i ansete, vel aflagte Poster i Hoffets eller Statens
Tjeneste og grundede Slegter, der blev de dominerende i Landet.
De drog igjen efter sig store Skarer af Landsmænd af ringere
Stand: Studenter, Kunstnere, Kjøbmænd, Haandverkere, der
nedsatte sig i Danmark, først og fremst i Kjøbenhavn. Disse
Fremmede smeltede ikke sammen med det danske Folk, men bevarede
for en stor Del gjennem Generationer sin oprindelige Nationalitet.
Den tyske Hof- og Militæradel kunde føie sig som Herrer i
Landet og havde ikke andet at se op til og rette sig efter end
Kongehuset, som var mere end halvt tysk. Istedetfor at lære Landets
Sprog og opdrage sine Børn deri bøiede den sine danske
Omgivelser under sig, saa de blev mere og mere fortyskede og
vænnede sig til at se op til, hvad der var tysk, som noget i og for
sig bedre og fornemmere, end hvad der var dansk. Istedetfor at
blive dansk blev den et Snyltedyr, der aad sig ind i dansk Na-

1 Ovenfor S. 366-67.

2 Suhm, Nye Samll., III., S. 2. — Geh.-Arch. Aarsberetninger, VI., S. 292 —
Kong Kristian V.s egenhændige Dagregister for 1692—94: «XB. bleff og talt om
Cammeretz inrettelsz, og af Geh. v. Plese til Cammerraad forreslagen Jens
P»o-senkrantz, Mejer, Rosenkreutz, .... huor offuer bleff discureret, att man billig
burde haffue altid i consideration, att ingen aff den Danske noblesse bekom
direction offuer camer, cantzeli eller militairsager, hvorpå gref Revenklou og
Pies sagde, at det var imod la forme d’une guvernement suvereine att anbetro
dennem directionen alf afferene, som for suvereniteten haffde hafft part vdv
regementet, om enskjønt intet kunde vere at sige Tpaa derisz conduite, saa
var dett dog imod reson d’une suverein estat og liaffde effterkomerne dett wel
udi agt att tage.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/2/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free