Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
Den norske’ Historie
tionalitet og tærede paa dens Kraft. Molesworth, der var engelsk
Gesandt ved det danske Hof knapt en Menneskealder efter
Enevoldsmagtens Indførelse og" skildrer Tilstandene saadanne, som
de dengang var, fortæller, at Kongen, Adelen, høie Embedsmænd
og mange af Borgerstanden pleiede at tale Tysk til dagligdags,
medens de brugte Fransk i Samtale med Fremmede. Han
fortæller videre, at Danskerne, naar de reiste udenlands, pleiede at
kalde sig Holsteinere, idet de ansaa det for hæderligere at være
fødte inden det romerske Riges Grænser end i sit eget Land.1 I
en Skildring af danske Forhold, forfattet af en anden engelsk
Diplomat, Lacombe de Vrigny, der opholdt sig i Danmark i
Fredrik IV.s første Regjeringsaar, heder det: «Tyskerne danner nu
for Tiden Kjernen af Nationen eller i det ringeste af Adelen og
er i Residdelse af de bedste Landeiendomme og de bedste
Embeder. De Forbindelser, som Kongerne gjentagne Gange har
knyttet med forskjellige Hoffer i Tyskland ved sine Egteskaber,
har draget Sværme af Tyskere til Landet, hvor de udgjør mere
end Trefjerdeparter af Hofpersonalet. Tysk er Holfets Sprog,
Dansken er overladt til Menigmand. At hede Dansk er det
samme som at være Gjenstand for Ringeagt.»2 Man ved, at
Holberg ofte stikler paa Danskernes Mangel paa national
Selvfølelse og deres altfor vidtdrevne Veneration for alt Fremmed,
hvorved han naturligvis først og fremst har havt det Tyske for
Øie, — t. Eks. naar han i «Jean de France» lader Espen sige:
«Jeg er ikke fød her i Landet; det er kun mine Fiender, som
sige saadant. Jeg er fød over ti Mile søndenfor Randers, hvor vi
ere anseet som Lemmer af det hellige Romerske Rige, saa jeg er
heller Romansk end Dansk.»
Man faar af disse noksom kjendte og hyppigt citerede Steder
et sterkt, udentvivl altfor sterkt Indtryk af den danske
Nationalitets Forkuelse i de første Menneskealdere efter Statsforandringen
i 1660. Molesworth var en god Iagttager, men bitter og uvenlig
stemt mod det Land, han har skildret; i Egenskab af Diplomat
kom han og de Vrigny væsentlig kun i Rerørelse med de Kredse
inden det danske Samfund, hvor Tyskheden af specielle Grunde
blev den fremherskende; ved Holbergs og andre samtidige (eller
senere) danske Forfatteres Udfald mod Tyskeriet i Danmark maa
man altid huske, at de har til Hensigt at ægge og opdrage, og at
de derfor overdriver og stiller Tingen paa Spidsen. Men saameget
staar dog fast, at dansk Nationalitet kom under et Slags
Fremmedherredømme efter Enevoldsmagtens Indførelse og blev mere
1 Acc. of Denmark p. 3<>, 08.
2 Relation en forme d’un voyage fait en Danemarc. Rotterdam 1700, p. 548.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
