Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rationalismen eller det attende Aarhundredes Oplysning’
431
TI. RATIONALISMEN ELLER DET ATTENDE AARHUNDREDES
OPLYSNING. — DE NYE POLITISKE IDEER, SOM VED DEN
SATTES I KURS, OG DERES VIRKNING PAA
NATIONALFØLELSEN. — BONDEFORGUDELSEN. —
NATURSVÆRMERIET.
England blev, som bekjendt, i visse Maader for det attende
Aarhundredes Rationalisme, hvad Italien havde været for
Renæssancen og Tyskland for Reformationen. De fleste af de nye Ideer
og Synsmaader, der gav Oplysningstiden dens Præg, og hvori den
rationalistiske Aandsbevægelse havde sine Kildespring, fremsattes
først eller gjordes først gjældende i den engelske Literatur.
Herfra overførtes de til Frankrige, hvor de udvikledes videre, og
hvorfra de udbredtes over Verden. Frankrige blev altsaa — for
^t bruge Macaulay’s Udtryk — Formidleren mellem England og
den øvrige Menneskehed. Alle den franske Oplysnings
Høvdinger: — Voltaire, Montesquieu, Rousseau, Diderot, d’Alembert,
Condillac o. s. v. — gjæstede England eller studerede ialfald engelsk
Literatur og modtog derfra sterke og bestemmende Impulser.
Af denne Samvirken mellem fransk og engelsk Aand fremgik en
Bevægelse, hvorved Europa er bleven omskabt. De i England
udviklede politiske og filosofiske Ideer fik først ved at iklædes
fransk Form den rette Magt over Sindene, saa de kunde gribe
ind i alle Livets Forhold og blive et Fælleseie for hele den
oplyste Verden.
Men længe førend dette var skeet, modtog Holberg paa første
Haand de samme Impulser, der siden skulde vække Frankrige og
gjennem Frankrige det øvrige Europa. Han gjæstede England
tyve Aar før Voltaire og Montesqieu og fulgte med dyb Interesse
den her paagaaende theologiske, filosofiske og politiske
Diskussion, som endnu ingen Indflydelse havde faaet og neppe nok var
kjendt udenfor Englands Grænser. Han opholdt sig i Frankrige
paa en Tid, da det franske Aandsliv endnu bevægede sig paa en
ira det engelske helt adskilt Vei, — da der endnu her laa de
strammeste Baand paa den filosofiske og politiske Diskussion,
medens til Gjengjæld Skjønliteraturen blomstrede og de fra
Renæssancen nedarvede literære Kunstformer havde opnaaet den høieste
Elegans og Fuldkommenhed. Ogsaa her var han den
opmerk-somme Iagttager og viste, at han havde Sans for og forstod at
tilegne sig ogsaa de for det franske Aandsliv eiendommelige
Fortrin. Han anteciperede paa en Maade den Samvirken af engelsk
•og fransk Aand, der siden skulde foregaa efter en saa overor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
