Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
Den norske’ Historie
dentlig Maalestok og faa en slig verdenshistorisk vidtrækkende
Betydning, og kom derved til at indtage, ikke blot fra nordisk,
men endog fra europæisk Synspunkt seet, en ham særskilt
tilkommende Plads. Han maa siges at repræsentere det attende
Aarhundredes Oplysning i dens Hovedtræk paa en Tid, da den
endnu, udenfor England, kun traadte frem brudstykkevis og uden
at have antaget Karakteren af en almindelig Bevægelse; vi møder
hos ham saagodtsom alle de Synsmaader eller Tankerækker,
hvoraf Oplysningen fremgik, og vi møder dem, — hvad der paa denne
Tid endnu var sjeldent eller næsten uden Sidestykke — samlet
til et Slags System, saa de danner Basis for en helt ny Livs- eller
Verdensopfatning.
Rigtignok er dette System meget langt fra at være fast
bygget; den nye Livsopfatning, saadan som den træder frem hos
Holberg, har noget overgangsmæssigt uklart og famlende ved
sig; vi møder de for Oplysningen karakteristiske Træk og Tanker,
men ikke i nogen udpræget Form, alt andet end konsekvent
gjennemført.
Man kjender saaledes det juste-milieu mellem Autoritet og
Frihed, hvorved han blev staaende i theologisk-religiøse Materier.
Han mente og udtalte, at Reformationen burde været fortsat, og
at den blev sit Grundprincip utro ved at opstille og paalægge
nye Konfessioner; han udtalte, at han for sin Part heller vilde
se de religiøse Dogmers Tal indskrænket end udvidet, eftersom
Theologiens og Troens Fuldkommenhed pleier at staa i et
omvendt Forhold til hinanden; han fremhævede Moralen som al
Religions egentlige sande Kjerne; han hyldede den videstgaaende
Tolerans i religiøse Spørgsmaal og hævdede fri Granskning af
Religionens Lærdomme som en Sandhedspligt, hvilken man ikke
har Ret til at unddrage sig af nogetsomhelst Hensyn eller under
nogetsomhelst Paaskud; han opstiller som ufravigeligt Princip,
at man ikke bør tro noget, der strider mod Fornuften eller mod
Sansernes Vidnesbyrd, eftersom en saadan Tro alene kan være
en slavisk Underkastelse, — «en outreret Orthodoxi, Gud
uanstændig». Kort at sige: man finder hos ham omtrent alle
Oplysningens Præmisser paa det religiøs-theologiske Omraade, og
han har øiensynlig tilegnet sig dem i dybt Alvor og med en
stor Overbevisningens Styrke; men naar det kommer til
Konklusionerne, bøier han alligevel af og søger at mediere og taler
om at gaa en Middelvei mellem den Ting at tro formeget og
den Ting at tro forlidet, som om det hele bare var et
Regnestykke.
Paa lignende Maade forholder det sig med Holbergs politiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
