Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
Den norske’ Historie
anden Skikkelse, som ikke er kjendelig fra den forrige» . . .
«Dette, som jeg her haver anført, er aldeles ikke for at skiemte
med Nationen; thi jeg kand ikke forklare saadan Forvandling
enten til det Verste eller det Beste. Det er ikkun for at vise, at
den Characteer, som jeg forhen haver givet, behøver Correction,
saasom Nationen nuomstunder ikke alene er Engelsk, men
Erke-engelsk, og dens gamle symbolum, nemlig: semper eadem, passer
sig ikke mere paa vore Tider.»1 I første Udgave af «Danmarks
og Norges Beskrivelse» (1729) udtalte han, at det «i disse Riger
har været roeligt i Kirke-Sager, hvad der maa tilskrives saavel
Regjeringens Omhyggelighed, som Indbyggernes fredelige Naturel».
Men i andet Oplag, der udkom i 1749, føiede han dertil følgende:
«Efter dette Skriftes første Publieation ere udi Religionen
forefaldne adskillige Uroligheder, som kunde give riig Materie til
Kirkehistorie og som blandt andet kan tiene til Bevis paa det,
som jeg ved en anden Lejlighed har antegnet om Nationens
Characteer, nemlig, at den paa nogen Tid er bleven saaledes
forandret, at det Folk, som i al Ting har søgt at gaae en Middelvei
og som man i den Henseende har tillagt en Slags Indolence, nu
kan tillegges alt for megen Activitet, saa at nu er fornødent at
bruge Tøyel, da tilforn behøvedes Sporer. Thi man har paa
nogen Tid merket en stor Begierlighed til Noviteter, hvorudi ofte
ingen Maade har kundet holdes.»2 Et tredie Sted siger han:
«Vore Skribenter, som tilforn have været distingverede ved
Modesti, gaa nu i fuld Galope til Charlataneri;.....ingen tager
nu i Betænkning at agere Autor; ja, man haver seet
Haandverks-folk, ja indtil norske Bønder at commentere over historiske og
politiske Sager, saa at Staden, som tilforn haver været plaget
med Obstruction, nu laborerer af Tarmeløb.» Han «glæder sig
over, at han ved sit Exempel har sat unge studerende Personer
i Activitet»; «men det er just ikke saadan Activitet jeg havde
ønsket, medmindre man kan holde for, at et Lands Zirath
bestaar udi Skrifters Mængde. Men, saasom det af fornuftige Folk
ansees hverken som Zirath eller Nytte, saa er udi denne Tilstand
mere fornødent at bruge Kapsun og Tøjel end Sporer».3 — Det
dansk-norske Publikum var blevet «støbt i en anden Form», siden
Holberg optraadte som Forfatter, og det er øiensynligt, at
Omstøbningen ikke rigtig vilde hue ham, da han var blevet gammel,
skjønt den jo for en god Del var hans eget Verk og den nye
Form en saadan, der svarede til, hvad der havde været
Hovedsigtet for hans literære Virksomhed.
1 Epistler, ved Bruun, I. S. 302—4.
2 3. Oplag, S. 153.
3 Heltindehistorier, ved G. Rode, Fortalen, S. XIV og XVI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
