Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trykkefrihedsticlen. — Det norske Selskab. — Universitetssagen 453
mai, faisons que tout soit mieux»,1 — at denne nye Livsopfatning
blev til et Slags Religion, — en Fornuftens, Naturens og
Fremskridtets Religion, — saa Filosoferne fra at bekjæmpe al
Dogmatisme gik over til selv at dogmatisere og antog Karakteren af et
Slags Presteskab, der var besat af Proselytmageraanden, og hos
hvem Enthusiasmen stundom flk en Snev af Fanatisme.
Holberg oplevede bare Begyndelsen af dette store
Gjennembrud. Han læste Montesquieu’s «Esprit des lois», og det er
øien-synligt, at dette Verk har gjort et dybt Indtryk paa ham, og at
han har havt en Følelse af dets epokegjørende Betydning i
videnskabelig og politisk Henseende. Han vender atter og atter
tilbage til det i sine sidste skriftlige Arbeider og undergiver det
Kritik. Adskilligt i denne Kritik er rigtigt og træffende og vidner
om Holbergs sunde Sans, t. Eks. hvad han siger mod
Montesquieu’s Forsøg paa at udlede Folkenes Egenskaber, Love og
Institutioner af klimatiske eller Jordbunds-Forhold; men hans
Polemik mod Læren om de forskjellige «Principer» for de
forskjellige Stats- eller Regjeringsforfatninger og mod Læren om det
engelske Ligevegtssystem er fordetmeste yderlig svag og peger
tilbage til et parti pris, der har hindret ham fra at tilegne sig
de nye Synsmaader.2 Hans Indvendinger gaar udenom Sagen og
er tildels af en saadan Art, at de maa siges at være ham ganske
uværdige.3 Man finder i hans seneste Skrifter ogsaa en og anden
Ytring vedkommende den fremadskridende Fritænkning paa andre
Omraader, og man faar deraf det Indtryk, at det gik ham, som
det er gaaet saa mangen en anden Revolutionsmand, at han
nemlig paa sine gamle Dage drog sig mere og mere tilbage,
skræmmet af Konsekvenserne af de Grundsætninger, som han havde
hyldet og kjæmpet for i sin kraftige Alder. Endog det aandige
Røre, som var vakt inden hans eget, det dansk-norske Samfund,
og vakt af ham selv, synes delvist at være blevet ham for sterkt.
I en af sine Epistler henviser han til den «Afridsning», han
tidligere havde givet af de Danske «som et Folk, der ikke letteligen
henfalder til Extremiteter, men som udi alting gaar en
Middel-vey», og føier saa til: «Afridsningen holdtes da at være gandske
rigtig, saasom Folket virkelig havde saadant Egenskab. Men, hvis
Skriftet paa nye igjen skulle blive oplagt, maatte jeg neden under
Texten ved Noter tilkjendegive, at den Periodus var til Ende, og
at Nationen for 20 eller 30 Aar siden havde faaet en gandske
1 Eller disse Ord af Voltaire i hans «Désastre de Lisbonne»: «Un jour tout
sera bien, voila notre espérance! tout est bien aujourd’hui, voila l’illusion!»
2 Holm, Holbergs statsrett. Synsmaade, S. 36—37.
3 T. Eks. naar han lader det staa hen, om ikke den Ro, der raadede i
England paa den Tid, han skrev, snarere maatte tilskrives «de sidste Kongers
Fornuft og store Iiegjeringskonst end Regjeringens Constitution» (Epistler V. 225).
Disse Konger var Georg I. og Georg II!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
