Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
Den norske’ Historie
komme til at virke helt anderledes sterkt og bestemmende; de
blev begge i egentligste Forstand Disciple af Montesquieu, hvem
de efterlignede, og hvis Tanker de indførte og udnyttede.
Sneedorf, — der var Danmarks udentvivl mest ansete og
indflydelsesrige Forfatter i Tiden nærmest efter Holbergs Død, —
kalder «Esprit des lois» «det første Skrift i Statskonsten, som
fortjener at sættes i Ligning med de Gamles Skrifter», og taler i sit
Ugeskrift «Den patriotiske Tilskuer» med Enthusiasme om «den
Lyksalighed, der kunde haabes for det menneskelige Kjøn, naar
Forfatterne af de forskjellige Nationer stræbte at fuldføre den
store Bygning, til hvilken Forfatteren af «L’esprit des lois» havde
lagt den første Grundvold».1 — Han gav selv sit Bidrag hertil,
idet han han begyndte Udgivelsen af et stort Verk «Om den
borgerlige Regjering» (1757 1ste Bind, — mere udkom ikke; Sneedorf
døde 1764), i hvilket Montesquieu’s Lære om de tre ledende
«Prin-ciper» —, den borgerlige Dyd i Republiken, Æren i Monarkiet,
Frygten i Despotiet, — er lagt til Grund. Tyge Rothe, som i en
senere Tid opnaaede et saa anseet Navn, — Tacitus-Rothe,
So-krates-Rothe, «vor Borgerfriheds første Apostel», som den store
Komplimentmager Rahbek kalder ham, — debuterede i 1759 i
dansk Literatur med med et Skrift «Tanker om Kjærlighed til
Fædrelandet», hvorom den spydige Skolemand Rektor Dass siger
i et Brev til Suhm: «Ortographien er ny, Stilen og Tankerne er
franske; .... jeg veed ikke, om Forfatteren har sat sig for at
efterfølge Demosthenes og Cicero eller Montesquieu; det sidste
bliver vel det retteste; thi om denne er han færdig at sige, som
en anden Franzos om samme har skrevet: «Nee propius fas est
mortali attingere divos».2 Vist er det, at Skriftet baade i Form
og Indhold viser en sterk Paavirkning af Montesquieu, der ogsaa
omtales med den dybeste Ærbødighed som «Menneskenes vise og
oprigtige Ven».
Til Trods for al Beundring for og Tilslutning til Montesquieu
lykkedes det dog baade Sneedorf og Tyge Rothe at bringe sin
arveundersaatlige Loyalitet paa det Tørre. Ved at stelle og lempe
paa den Montesquieu’ske Lære om de tre Principer faar de
saavidt Brodden (og dermed ogsaa den virkelige Mening) bragt ud
af den, at det ser ud, som om den lader sig bringe i Harmoni
med en absolut monarkisk Regjeringsform saadan som den
dansknorske af 1660. Vistnok er, siger Sneedorf, Dyden det ledende
Princip i den republikanske Regjeringsform, som deri har et For-
1 Sneedorf, Samll. Skrifter, I. S. 297. — Hohn, Om det Syn paa Kongemagt
etc. S. 53.
2 o: Ikke er det muligt for en Dødelig at komme Guderne nærmere. Suhm,
Samll. Skr. XV. S. 281.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
