Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trykkefrihedsticlen. — Det norske Selskab. — Universitetssagen 159
trin fremfor alle andre. Men Ulykken er, at D}7den er og altid
vil vedblive at være saa sjelden blandt Menneskene. Den
republikanske Forfatning er som Følge deraf mere end nogen anden
udsat for at forvanskes, og en fordærvet Republik er den
sletteste af alle Forfatninger. Paa Grund af Menneskenes
Skrøbelighed bliver altsaa det monarkiske Princip, Æren, som ideelt seet
bare er No. 2, praktisk det bedste, og derfor har man da ogsaa
fordetmeste seet sig nødt til at gjengive Kongedømmet dets
oprindelig uindskrænkede Magt, hvor denne var bleven indskrænket
eller ophævet. Dette var imidlertid i de fleste Tilfælde ikke skeet
helt eller paa den rette Maade. «Der er i Europa kun ét
Monarki, hvor den uindskrænkede Magt er bj^gget paa den Grund,
som gav de gamle Monarkier et Fortrin for alle dem, som have
været til, nemlig Tillid mellem Regenten og Folket; hvor
Stænderne have overgivet den allerhøjeste Magt til Regenten for at
holde en Ligevægt mellem dem, og om hvilket man med Sandhed
kan sige det, som Cicero har sagt om Oprindelsen til gode
Monarkier, at Folket har taget sin Tilflugt til en dydig Mand, som
kunde beskytte de Svage og lade Høje og Låve ske lige Ret. Jeg
vil ikke forekomme Læserens Dom med at nævne det, efterdi
jeg tror, at man i Skrifter, der sigter til at undervise, bør undgaa
endog Skin af Flatteri»©1 — Tyge Rothe stiller sig det
Spørgsmaal, om Montesquieu kan paaberaabes som Autoritet mod den
Mening, at Fædrelandskærligheden ogsaa kan trives i Monarkier.
Han kommer til det Resultat, at dette ikke er Tilfælde; den store
Montesquieu giver ogsaa Borgerne i en enevældig regjeret Ståt
Lov til at elske sit Fædreland. I denne Fædrelandskjærlighed
finder nu Bothe noget, der kan veie helt op mod Bepublikens
«borgerlige Dvd». Hersker og Undersaatter skal «tilhobe elske
Fædrelandet»; Herskeren skal være den første af alle Patrioter,
— derpaa skal hans Magt være grundet. Dette er Formelen,
hvori Nyt og Gammelt søges forenet eller forsonet, og ved den
har Rothe aabnet sig Udvei til at konkludere i den allerdevoteste
Underkastelse under det oldenborgske Enevælde, skjønt han
laa-ner sine Præmisser fra Montesquieu og er og vil agtes for at
være en tro Discipel af denne den engelske Friheds store Opdager
og Lovpriser.
Overhovedet gjælder det om Holbergs nærmeste literære
Arvtagere paa det historisk-politiske Omraade, som om Holberg selv,
at man ikke merker mindste Spor hos dem af nogen Forestilling
om, at den Lære, de førte, var subversiv for den bestaaende
Tingenes Orden. Der er ikke Spor af nogen bevidst eller bestemt
1 Samll. Skr. VII. S. 343.
30 — Sars: Samlede Verker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
