Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hegjeringsskil’terne i 1772 og 1784
477
sig en nyttig Forbundsfælle under Gjennemførelsen af sit
Reform-Program, viste det sig, at han havde regnet aldeles feil.
Trykkefriheden fremkaldte vel, som før nævnt, et og andet af Værd og
virkede til at sætte enkelte alvorlige og betydningsfulde
Spørgsmaal under Diskussion; men idethele blev den brugt paa en
Maade, der vidner alt andet end fordelagtigt om den inden det
dansk-norske Samfund raadende Aand. Hvad der i den i 1771—
1773 udkomne «Fortegnelse paa de Skrifter, som Trykkefriheden
har givet Anledning til, samt en kort Erindring om ethvert Skrift
til Efterretning for Liebhaberne», siges om et af dem, at «det er
et af de Skrifter, hvis Forfattere belønnes med Gabestokken i
andre Lande, hvor man dog har Frihed til at tænke og skrive»,
gjælder om mange flere. Det allermeste af den efter Tidens
Leilighed store Masse af Brochurer eller Flyveskrifter, der udkom i
1770 og 1771, under Vern af den ved Reskriptet af 14 Septbr. 1770
givne ubetingede Trykkefrihed, var noget elendigt Skrap,
meningsløst Tøv eller ondskabsfulde Bagvaskelser, rettede mod
Enkeltmand, og ganske særlig mod Struensee selv. Friheden, hvori
Reformministeren ventede at finde en Støtte, og hvori han ogsaa
maatte have fundet en Støtte, saafremt den offentlige Moral havde
været bedre og den politiske Oplysniag høiere, end den var, blev
næsten udelukkende et Vaaben mod ham. Flere af lians i sig
selv rigtigste og gavnligste Foranstaltninger var af en saadan Art,
at de kolliderede med Egennytten eller Forfængeligheden hos
høitstillede og indflydelsesrige Kredse af Samfundet. Han
indskrænkede det dumme Rang- og Titelvæsen, der havde antaget
saa enorme Dimensioner og virket i saa høi Grad til at degradere
den offentlige Moral; han indførte en bedre Økonomi ved Hoffet
og afskaffede en hel Del af de mange unødige Poster og
Pensioner, hvormed Hoffets uforsvarlig store Udgifts-Budget var
belemret; han ryddede op i Embedsværket og indførte en skarpere
Kontrol ved samme, hvilket høiligen tiltrængtes; han var en Ven
af Tolerance i religiøse Spørgsmaal og foretog sig flere Skridt for
at gjennemføre sit Standpunkt i saa Maade i den gjældende
Lovgivning. Alt dette var meget rosværdigt, men tillige meget
uforsigtigt. Han udsatte sig derved for at faa mod sig Hofslænget,
de Betitlede og Uniformerede, det geistlige og verdslige
Bureaukrati. Og, som Reverdil siger: «Chez une nation oü il n’existe
pas de classe industrielle, mécontenter les serviteurs de la
couronne, c’est irriter tous ceux qui ont une voix pour se piaindre.»1
Til disse «serviteurs (le la couronne» maatte ogsaa henregnes en
1 o: I et Folk, hvor der ingen industridrivende Klasse findes, vil det at vække
Misnøie hos Kronens Tjenere sige at irritere alle dem, som har en Høst at klage
med. Struensee, p. 322—23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
