Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
Den norske’ Historie
ubetinget raadende. Men han blev styrtet Maanedsdagen efter at
Gunnerus havde indleveret sin Forslag, og dermed var Forslagets
Skjæbne afgjort. Baade Planen til at oprette et nyt Universitet
og Planen til at reformere det gamle blev lagt ad acta af de
Magthavere, der fik Statsroret i sin Haand efter Struensee, og hvis
Program gik ud paa at gjøre om igjen alt det, han havde gjort,
at stanse og afbryde alt det, han havde begyndt eller planlagt,
særlig hvad deraf var godt og rigtigt, tidsmæssigt og
hensigts-svarende.
VIII. REGERINGSSKIFTERNE I 1772 OG 1784. — POLITISKE
STEMNINGER OG TILSTANDE HOS DET DANSKE FOLK I
SLUTNINGEN AF DET ATTENDE OG BEGYNDELSEN AF
DET NITTENDE AARHUNDREDE.
Vi behøver ikke at indlade os paa nogen udførlig Karakteristik
af Regjeringsskiftet i 1772, af det Struenseeske Ministerium og af
dets Efterfølger, fordi alt dette tør antages almindelig kjendt og
Dommen derover at være nuomstunder nogenledes faststillet. Det
falder vist ikke længer nogen ind at nægte, at den Struenseeske
Katastrofe er en Skamplet i den danske og norske Historie, og at
den toneangivende Del af det dansk-norske Publikum ved denne
Leilighed udviste ikke bare en iøinefaldende politisk Umodenhed,
men ogsaa en moralsk Usseldom, der maatte vække Kvalme, —
en feig Forfølgelsesaand ligeoverfor de Faldne, et fornedrende
Kryberi ligeoverfor dem, der har Magten.
Struensee savnede liere af de for en reformerende Statsmand
nødvendige Egenskaber: han var hensynsløs og i høieste Grad
uforsigtig, saalænge han ikke stødte paa Modstand, og viste
Mangel paa Mod og Aandsnærværelse i Farens Stund. Men han havde
virkelig oplyste, frisindede Ideer; han forstod i en inden den
dansk-norske Ståt ukjendt Grad at drage Dygtigheden frem og
tage den i sin Tjeneste, og de allerfleste af de Forandringer, han
foretog, de Reformer, han satte i Gang eller planlagde, var i sig
selv fuldkommen rigtige og gode. Man kan idethele blive
staaende ved den Dom, Revcrdil har fældet over ham: hans Maal var
ophøiet og ædelt; han havde alene det almene Bedste for Øie,
men hans Midler var ofte uheldig valgte, og hans værste Feil var,
at han troede, at man kan reformere et Folk ved Forordninger.1
Forsaavidt han ved at frigive Pressen havde haabet at skaffe
1 Struensee, Mémoires de Reverdil, p. 160—61, 227.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
