Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
Den norske’ Historie
derved vistnok en hidtil ukjendt Kraft og Fart, men antog tillige
en Karakter af despotisk Vilkaarlighed, hvortil det dansk-norske
Enevældes tidligere Historie ikke frembød noget Sidestykke. Efter
Struensees Fald blev da ogsaa Gelieimekonseillet, eller, som det
fra nu af kaldtes, Geheimestatsraadet, oprettet paany, og en
Forordning udstedtes, hvorefter enhver Sag først skulde gaa gjennem
det Kollegium, under hvilket den hørte, og derefter foredrages i
Statsraad, saa at en Befaling ikke skulde have Gyldighed, om end
Kongen selv havde undertegnet den, medmindre den var
udfærdiget i Statsraadet. Hermed skulde den tidligere Tingenes Orden
synes at være helt gjenoprettet, og man kunde haabe, at med den
kollegialt regelbundne Langsomhed i Styrelsens Gang vilde ogsaa
Trygheden for, at Regjeringsærinder ikke skulde blive voldgivne
Enkeltmands Lune, vende tilbage. Men dette blev ikke Tilfælde.
Medens næsten alt det gode og rigtige, som Struensee havde
indført eller planlagt, var blevet ophævet eller lagt tilside, fortsattes det,
som havde været den værste Skyggeside ved hans Styrelse.
Uskikken at regjere ved Kabinetsordrer blev fastholdt;
Regjeringsmyn-digheden droges mere og mere over fra Statsraadet til Arveprins
Frederiks Kabinet, hvor Juliane Marie og Guldberg var de
raadende Personer, og hvorfra der idelig udfærdigedes Befalinger,
der greb ind i Styrelsens Gang og afgjorde vigtige Statsærinder,
uden at vedkommende Kollegium var hørt. Man kom altsaa fra
Dynen i Halmen. Istedetfor en Kabinetsregjering med en oplyst,
frisindet, begavet Mand i Spidsen fik man en, der lededes af et
Fruentimmer, hvis eneste fremtrædende Egenskab var smaalig
Forfængelighed, og af en uduelig, borneret, naragtig, ængstelig
Pedant og Obskurant.
Guldberg havde, som nævnt, et bestemt politisk System. Han
roser sig selv deraf, og det maatte jo ogsaa give ham et Slags
Styrke. «Et vist Statssystem har jeg havt,» skriver han i 1789 til
sin Ven J. v. Bülow, «og det var min Pligt at have et og have det
med Theori og Erfaring befæstet.»1 Men dette System, saadan
som det træder frem i hans Statsmands-Virksomhed, var saa
uendelig gammeldags, saa blindt og dumt reaktionært, at man
har havt ondt ved at tro, at en kundskabsrig, belæst Mand, som
han jo var, for Alvor kunde hylde det. Man har havt ham
mistænkt for at være en Hykler og en Intrigant, som svigtede sin
Overbevisning for at bevare sin Indflydelse.2 Deri har man dog
aabenbart gjort ham Uret. Hvad det skortede ham paa, var
1 Dansk hist. Tidsskr. ’t. Række, 1. S. 2i6.
2 Reverdil siger om ham, at han var from eller snarere skinhellig (dévot on
plutöt cafard), og at han skjulte en sterk Ærgjerrighed under Ydmyghedens og
Hellighedens Maske. Struensee, p. 326, 3\’i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
