Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hegjeringsskil’terne i 1772 og 1784
481
aabenbart ikke Redelighed eller god Vilje, men Indsigt og
Forstand. En af hans Sønner, der har udgivet en Brochure til
Forsvar for hans Minde, har sagt om ham, at han var «en
Frem-bringning af Tidsaanden fra 1660».1 Det ser ud til, at dette er et
træffende Udtryk. I hans Breve til J. v. Bülow, skrevne efterat
han var bleven styrtet og levede i en Provinsby, sysselsat med
sine Studier og Embedsforretninger og øiensynligt uden Haab og
uden Ønske om atter at opnaa politisk Indflydelse, fremtræder
han for os aldeles som en slig «Frembringning af Tidsaanden fra
1660»; han forfægter her med en trods Bedemandsstilen
umis-kjendelig Overbevisningens Varme de samme Grundsætninger, det
samme politiske System, som blev gjort gjældende i
Statsst\rel-sen, medens han spillede en ledende Rolle i samme.
Dette System var nu, fremfor alt, monarkisk i en Udstrækning
og en Opfatning, som var bleven aldeles antikveret hos Samtidens
oplyste Mennesker. Man fastholdt vistnok endnu i Almindelighed
den undersaatlige Devotion og det loyale Smigersprogs Former;
men en slig i Støvet sig nedkastende Underdanighed som den
Guldbergske er dog sjelden at møde. Han beder stadig, at Rülow
vil «lægge ham, hans Hustru og ganske Familje for Kronprinsens
Fødder»; han «ser i Kronprinsen sit Fædreland»; ved at nævne et
Rygte om, at Kronprinsessen skulde befinde sig i velsignede
Omstændigheder, kommer han i ren Ekstase og taler om den «høje
Frugtsommelighed», det «høje Foster», som om det var aldeles
overjordiske Ting. I Overensstemmelse med denne udover alle
Grænser gaaende Loyalitet er Kongens, Kongehusets, den
kongelige Kasses Interesser Midtpunktet, hvorom hans politiske og
økonomiske System dreier sig. Han vedkjender sig naturligvis ikke
ligefrem eller med rene Ord den Maksime, at Undersaatterne er
til for Kongens Skyld; men i Virkeligheden er det dog oftest ud
fra den, at han ræsonnerer. Statens Kræfter, mener han, bør
samles i dens «Middelpunkt», og «Middelpunktet» er der, hvor
Regenten har sin Residens; jo fjernere en Statsdel ligger fra
Residensen, des mere er den at betragte som en «Udside» eller
«Udkant» og des mindre bør der ofres paa den af Statens Midler.2
Mod Stavnsbaandets Ophævelse indvender han bl. a., at Følgen
deraf vilde blive, at «de slette Enge blev forladte og de gode be-
1 Citatet laant fra Holm, Nogle Hovedtræk af Trykkefrihedstidens Hist. 1770—
1713, S. 129.
- Se til Eks. I), hist. Tidsskr. 4. R. I. S. 142, hvor han argumenterer mod
Oprettelsen af en Bank i Altona paa følgende Maade: «Hertugdømmerne er paa
Udsiden af Staten, men Cirkulationen i Legemet drives i og ved Hovedet og
Hjertet og hør i en Ståt have sit Væld ved Begenten og i Midten, hvilket hos os
Kjøbenhavn er for sit store Baand med det øvrige, da Altona er som Tommeltaaen
paa Foden.» Jvfr. ovenfor S. 369.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
