Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hegjeringsskil’terne i 1772 og 1784
485
Huller, som Ødselhed og en uordentlig Finansforvaltning havde
slaaet.
Der maatte synes at ligge et alt andet end hyggeligt Forvarsel
for den danske Nationalitet deri, at en saa uduelig og blindt
reaktionær Styrelse løftede dens Fane og opstillede Hævdelsen af
dansk Sprog, dansk Væsen som sit Program med saamegen
Osten-tation, paa en saa iøinefaldende Maade. Det Guldbergske
Ministerium skulde naturligvis i denne som i andre Henseender danne
en Modsætning til sin Forgjænger. Det var med en ganske
særdeles Bitterbed bleven lagt Struensee tillast, at han ikke brød sig
om at lære Dansk, at han brugte Tysk i alle de af ham
udfærdigede Kabinetsordrer og Befalinger, og at han derved lagde for
Dagen en uforsvarlig Ringeagt for det Folk, som han havde
paataget sig at styre. Den senere danske Historieskrivning har, som
bekjendt, ogsaa lagt stor Vegt herpaa og ment, at denne ene
Omstændighed er tilstrækkelig til at forklare og til at undskylde, at
han, trods de mange Forbedringer og Fremskridt, der skyldtes
ham, blev Gjenstand for et almindeligt Had. Man maa jo vistnok
finde det noget paafaldende, at Tyskheden skulde blive en saa
forfærdelig Ankepost ligeoverfor Struensee, naar man betænker,
at Tysk gjennem lange Tider havde været og fremdeles var det
gjængse Sprog ved Hoffet og i de høieste Samfundskredse i
Danmark, at samtlige dansk-norske Enevoldskonger havde pleiet at
bruge det baade i Tale og Skrift som sit rette og egentlige
Mo-dersmaal endog fremfor Dansk, at den ene Tysker efter den anden
var bleven Minister i den danske Ståt, endog ledende Minister,
uden at bryde sig med at lære et dansk Ord, deriblandt selve J.
H. Bernstorf]’, som alligevel opnaaede en saa høi Anseelse, at det
blev opfattet som en Forsyndelse mod det danske Folk, at
Struensee havde fortrængt ham. Herved er nu imidlertid at merke,
for det første, at Struensees Tyskhed maatte gjøre et saameget
sterkere Indtryk, fordi hans Personlighed gjorde sig saalangt mere
gjældende og traadte saalangt skarpere frem som den, der ledede
og styrede alting, og dernæst, — hvad der er Hovedsagen, — at
Tiderne havde forandret sig; nye Opfatninger havde begyndt at
faa Magt over Menneskenes Sind og den offentlige Mening.
Nationalitetsfølelsen var bleven skjærpet og havde faaet en delvist
ændret Karakter under Indflydelse af den rationalistiske
Aandsbevægelse; man begyndte at lægge mere Vegt paa Folket end paa
Staten; de indre Baand fremhævedes ligeoverfor de 3rdre, det
sproglige og literære Fællesskab ligeoverfor det blot politiske.
Hvad man tidligere ikke havde ænset eller endog fundet at være
i sin Orden, kunde altsaa nu vække almindelig Indignation, og
Struensees Tyskhed blev altsaa en saameget værre Anstødssten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
