Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484
Den norske’ Historie
til Hæder og Værdighed og gode Embeder.1 Dronning Juliane
Maries Forfængelighed var ligesaa umættelig, som den var
taabelig, og, for at det aldrig skulde skorte hende og hendes fortrolige
Raadgiver paa det Smigreriets daglige Brød, som de havde
vænnet sig til, maatte der sørges for, at de ydmyge Sollicitanter, der
bragte dem sin Hj’ldest, ikke gik bort ulønnede eller ubønhørte.
Den nve Regjerings Princip blev altsaa Naade istedetfor
Retfærdighed; jo mere uforskyldt Naaden var, des mere faldt den i
Øinene, des bedre var den skikket til at fremhæve Magtfylden
hos den eller dem, fra hvem den udgik. Embeder skjænkedes
hort ikke efter Hensyn til, hvem der var den værdigste, men efter
Hensyn til, hvem der havde antichambreret flittigst og ydmyget
sig mest, og, da ikke alle de, der trængte sig frem til Naadens
Sol, kunde faa Embeder, saa gav man Titler og «Karakterer»,
eller man uddelte med rund Haand Pengegaver, Gratialer eller
Pensioner.2 Hofholdningen, som Struensee havde sat paa en mere
økonomisk Fod, blev atter overdreven, uanstændig ødsel, og
Finanserne bragtes derved og ved en Række andre finansielle
Misgreb i en aldeles haabløs Forvirring, trods de florissante Tider
og de rigeligt indstrømmende Statsindtægter. Struensee afskaffede
en hel Del af de for Handelen og Industrien skadeligste
Monopoler eller Privilegier og brød med Protektionssystemet, der
næsten bare bavde bragt Regjeringen Skuffelser og Pengetab. De
nye Magthavere skyndte sig naturligvis med at gjenindføre den
gamle Slendrian i saa Maade, og Guldberg, i hvis Øine Læren
om, at Handel og Industri helst bør faa Lov til at udvikle sig
paa egen Haand, hørte til den moderne Vantro og var et Udslag
af den «rasende Frihedsaand», roser sig bagefter i sine Breve til
v. Bülow af at have medvirket hertil.3 De af Struensee ophævede
Privilegier, — ogsaa de, hvem Erfaringen forlængst havde stemplet
som ubetinget fordærvelige, saadanne som t. Eks. Danmarks
Monopol paa at forsyne det søndenfjeldske Norgs med Korn, — sattes
atter i Kraft; Protektionssystemet optoges paanyt i en mere
udvidet og mere uforstandig Skikkelse end nogensinde forud;
Regjeringen gav sig af med at være Agerdyrker, Fabrikant, Kjøbmand,
Bankier, Rheder, Skibsbygger, og sløsede uhyre Summer bort paa
alskens ilde betænkte kommercielle og" industrielle Entrepriser,
stadig haabende, som Guldmagerne fordum, at skulle i en Fart
og paa den mest letvindte Maade vinde Rigdom til at udfylde de
1 Et Par karakteristiske Anekdoter, Dansk hist. Tidssk. 5. Række, II. S. 353—
54 (Engelstoftiana).
2 D. hist. Tidsskr. 3. Række, V. S. 290 tf. Ch. D. Biehl, Regjeringsforandringen
1784.
3 D. hist. Tidsskr. ’t. R. I. S. 201 og 206.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
