Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hegjeringsskil’terne i 1772 og 1784
487
Retning, der udmerkede det Guldbergske Ministerium. Ved denne
Forordning blev det, som bekjendt, fastsat, at Embeder og
Æresposter ikke maatte gives til andre end «indfødte Landets Børn og
dem, som dermed lige kan agtes», eftersom «Billigheden selv vil,
at Landets Børn skal nj’de Landets Brød og Fordelene i Staten
falde i dens Borgeres Lod», og eftersom «alle Tiders Erfaring
har lært, at i et Land, hvor Ungdommens Opdragelse besørges,
mangler aldrig duelige Folk, naar Regenten søger dem».
Man var i Samtiden fordetmeste yderst henrykt over alt dette.
Forordningen om Indfødsretten ansaaes som det værdigste Emne
for Digternes Besyngelse og blev forherliget paa Vers efter en
Maalestok, som vel neppe nogen anden Forordning er bleven det.
Ogsaa den senere danske Historieskrivning har fordetmeste
fremhævet den Guldbergske Styrelses nationale Betning, dens «Omhu
for alt hvad der var dansk», som et Træk, der nogenledes bøder
paa dens mange Synder og Svagheder.1 Forsaavidt denne
nationale Retning udgik fra Guldberg selv, var den ganske vist ogsaa
noget mere end et blot Skin eller en Manøvre, hvorved man lagde
an paa at vinde Popularitet. Hans Danskhed stod i
Sammenhæng med hans gammeldags Orthodoksi i religiøs og politisk
Henseende og var vist ligesaa oprigtig ment som denne.2
Vantroen kom udenfra; den var repræsenteret af «tydske
Professorer»; Rettroenheden derimod hørte hjemme i Landet; at være
national, at løfte Danskhedens Fane var at holde sig til den.
Saaledes har det kunnet tage sig ud for en nærsynt Mand, som
jo Guldberg var; men det var naturligvis i alt væsentligt et
Feil-syn. At stille op dogmatisk-rettroende Lutheranisme mod den
fra Tyskland indstrømmende «Oplysning» var jo ikke at stille op
Dansk mod Tysk, men et ældre Lag af Tyskhed mod et yngre.3
Derpaa kunde dansk Nationalitet intet vinde, saalidt som det
kunde hjælpe til at «sætte det danske Sprog i Æstime», at man
istedetfor det tyske Kommandoord: «Rüekwärts öffnet die Reihen»
fik et saakaldet «dansk», der lød saaledes: «Bagtil aabner Eder».4
Der var ved den national-patriotiske Retning, saadan som den
blev hævdet fraoven i Tiden nærmest efter Struensee’s Fald,
noget tvetydigt og selvmodsigende, som maatte virke til at forkludre
Begrebene og hemme istedetfor at fremme Udviklingen af en sund,
ægte Nationalfølelse hos det danske Folk. Naar man stillede
1 Se t. Eks. N. M. Petersen, Bidrag etc. IV. S. 44—45; Allen, Haandbog i
Fædrelandets Hist. 5. Udg. S. 527—28.
2 I Brevene til Bülow taler Guldberg om sin «til Enthusiasme grændsende
Danskhed», om sin gammeldags Patriotisme o. s. v.
3 N. M. Petersen, Bidrag etc. V. I. S 7,
4 ((Fortegnelse over de Skrifter, som Trykkefriheden har givet Anledning til» etc.
3. Aargang So. 83. — N. M. Retersen, Bidrag etc. IV. S. 46 A. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
