Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hegjeringsskil’terne i 1772 og 1784
491
Historie, som maa siges at være i de fleste Henseender lysere og
mere tiltalende end noget andet.
I Spidsen for den nye Styrelse som dens nominelle Leder blev
stillet Kronprins Frederik, dengang ganske ung og uerfaren, og,
som vi ved, alt andet end rigt begavet, men retsindig, veltænkende
og i ethvert Fald meget bedre end den dumme Arveprins
Frederik, der havde staaet som Førstemand i Statsraadet fra 1772 til
1784. Den virkelige Leder i den nye Styrelse blev A. P.
Bernstorff, som fra 1784 indtil sin Død (1797) indtog en lignende
Stilling som den, hans Farbroder J. H. Bernstorff havde indtaget i
Aarene nærmest forud for den Struensee’ske Episode. Næst efter
ham var C. D. Reventlow og E. Schimmelmann de mest
fremragende og indflydelsesrige Medlemmer af Begjeringspersonalet
fra 1784, og siden blev i en Bække af Aar Christian Colbjørnsen
den, der havde mest at sige i den indre Politik, skjønt han ikke
flk Sæde i Statsraadet og ikke engang var Chef for noget
Begje-ringskollegium. Alle disse var oplyste, frisindede, habile Mænd;
Bernstorff og Colbjørnsen maa vel endog siges at have været
betydelige Personligheder med en virkelig fremragende Dygtighed,
hver paa sit Omraade.
Den njre Styrelse blev under disse Mænds Ledelse afgjort
re-formativ, men ikke radikal eller fremfusende, som Struensee havde
været. Bernstorff hyldede den Grundsætning, at Nationens Vilje
burde være Kongens Lov;1 for ham, den høifornemme,
fintdan-nede Mand, var Publikum ikke «et intet», som for
Bedemands-sønnen Guldberg; han lagde tvertom Vegt paa at lære dets
Meninger eller Stemninger at kjende og søgte at fremkalde oflentlig
Diskussion af Begjerings-Anliggender, istedetfor, i Lighed med
sine Forgjængere, at forbyde og forhindre enhver saadan som
noget i og for sig fordærveligt og forbrydersk uden Hensyn til
Maaden eller Tonen. Beskriptet af 20de Oktober 1773, som havde
stillet Literaturen under Politiets diskretionære Myndighed, blev
allerede straks efter Begjeringsskiftet 1784 faktisk sat ud af Kraft
og ophævedes formelt ved Beskript af 3die December 1790, ifølge
hvilket Pressesager skulde paakjendes af de almindelige Domstole
efter Lovens Lydelse. Da Censuren tillige var og blev ophævet,
saa var altsaa hermed givet en Pressefrihed af samme Art og
Omfang som den, der havde fundet Sted under Struensee. I
Hensyn paa Handel og Industri slog Styrelsen af 1784 ligeledes ind
paa andre og bedre Veie end de, hvorpaa dens Forgjænger havde
vandret, idet den ophævede en hel Del af de skadeligste
Monopoler eller Privilegier og brød med Merkantilsystemet ved Fast-
1 E. Holm, Den offentlige Mening og Statsmagten 1784—1799, S. 162.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
