Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
Den norske’ Historie
sættelse af Toldsatserne. Men fornemmelig indlagde den sig en
varig og vidtrækkende Fortjeneste af Danmark ved den store
Landboreform: Forordningen af 8de Juni 1787, hvorved
Jorddrottens og Fæstebondens gjensidige Pligter og Rettigheder blev
nærmere bestemte, Forordn, af 28de Juni 1788, som ophævede
Stavns-baandet, Forordn. 25de Marts 1791, som indskrænkede og ordnede
Hoveriet o. fl. Regjeringen og dens Medhjælpere ved denne Sag,
blandt hvilke Colbjørnsen, som bekjendt, indtager den første Plads,
udviste herved baade Fasthed og Maadehold og løste en vanskelig
Opgave paa en i alle Henseender tilfredsstillende Maade.1
Landboreformerne stødte paa adskillig Modstand inden de
privilegerede Herregaardseieres Leir og kunde ikke gjennemføres,
uden at mange af denne formaaende Klasse troede sig forurettet
eller skadelidende. Men de afhjalp jo paa den anden Side de
Brøst, som alle oplyste og uegennyttige Fædrelandsvenner længe
havde været enige om at udpege som de værste ved det danske
Samfundsvæsen, og de modtoges inden det store Publikum med
almindelig Glæde eller endog Regeistring som Indgangen til en
ny og bedre Tid for det ganske Folk. Kronprinsen, Arvingen til
Oldenborgernes Throne, stod i Spidsen for den Styrelse, der havde
gjennemført Reformerne, og det var bekjendt om ham, at han fra
første Færd havde stillet sig paa Reformvennernes Side inden
Regjeringen og udtalt sig med megen Varme for Bondefrihedens
Sag. Det var altsaa loyalt at slutte sig til den samme Side. God
gammeldags arveundersaatlig Devotion ug den allermoderneste
Friheds- og Lighedsbegeistring gik for én Gangs Skyld sammen
og kunde gjensidig støtte og styrke hinanden.
Den hos det danske Folk nedarvede og gjennem lange Tider
saa omhyggelig pleiede og fordetmeste ogsaa saa aldeles monstrøst
udviklede Kjærlighed til Kongehuset havde i længere Tid havt
ondt for at greie sig og finde den Næring, som den behøvede
eller begjærede. Den var ikke meget kræsen og havde paa ingen
Maade været vant til at stille store Fordringer til de Personer,
som det gjaldt at elske og tilbede; men naturligvis var der en
Grænse nedad, som endog den vægrede sig eller undsaa sig ved
at overskride. Medens Kristian VII stadig omtaltes i de
allerærbødigste Udtryk som Landsfaderen og Herren, — den store, gode,
vise, retfærdige, der holdt Statens Bor i sin sterke Haand, —
vidste alle og enhver, at han var fuldkommen blødhjernet, aldeles
ude af Stand til at tænke en sammenhængende Tanke. Arveprins
Frederik blev, ikke blot i den latterlige Begeistringsrus umiddel-
1 Se de i Anl. af Jubilæet 1888 udkomne Skrifter, deribl. E. Holm, Kampen om
Landboreformerne i Danmark; — J. A. Fridericia, Den danske Bondestands
Frigjørelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
