Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
Den norske’ Historie
Brødres Arme droge ham derind.»1 Eudnu høiere steg Jubelen
et Par Aar efter, da Kronprinsen kom tilbage til Kjøbenhavn efter
at have holdt Bryllup med sin Kusine Marie Sophie af Hessen
paa Gottorp Slot 31te Juli 1790. Indtoget fandt Sted aen 14de
September; — allevegne Æresporte, Æresstøtter, Dekorationer og
Inskriptioner, — strømmende fuldt af jublende Folkeskarer. Det
var sent paa Aftenen, før Brudetoget naaede det. kongelige Slot.
Men Festlighederne var ikke slut dermed. Først anden Dagen
derefter naaede Begeistringen sit Høidepunkt, da «den mageløse
historiske Idyl», Th. Thaarups «Høstgildet» om Aftenen den 16de
Septbr, blev opført paa det kgl. Theater. Kronprinsparret var
selv tilstede. Theatret havde aldrig været Vidne til en saa
stormende Jubel. Medens «Høstgildets» jævne Handling skred over
Scenen, lød der Glædesudbrud, som næsten ikke syntes at skulle
tage Ende. Og, da de Kongelige traadte ud af Theatret for at
kjøre hjem, spændte Kjøbenhavnerne Hestene fra Vognen «og
trækkede dem omkring i Byen, næsten i alle Gader, som stedse
blev gelejdet med Frydeskrig af Hurra, hvorover de kongelige
Herskaber ej kom hjem til Slottet før Kl. 2 om Natten».2
Lignende Festligheder afholdtes rundt om i Landet, og Aviserne blev
forsynede med et saa rundeligt Forraad af Festberetninger, at de
ikke slåp op før henimod Aarets Udgang.
Det var som en Elv, der bryder sin Dæmning og flommer
udover til alle Sider. Endelig havde den nedarvede Kjærlighed til
Kongehuset, efter lange Tiders Venten, fundet en Gjenstand, som
var den nogenledes værdig. Kronprins Frederik kunde man elske
og tilbede, uden at fornedre sig altfor dybt eller gjøre sig skyldig
i et altfor iøinefaldende Hykleri. Han havde, om ikke store, saa
ialfald meget agtværdige Egenskaber. Han var ikke bare dansk
i Ordets officielle monarkiske Betydning, men ogsaa i den
moderne folkelige; han var dansksindet; han skrev jo sit Navn
«Frederik», ikke som de øvrige Oldenborgere med det samme Navn
«Friedrich»; hans unge Ægtefælle, «af den glorrige Gasselske
Stamme», havde svaret de jydske Deputerede, der lykønskede
hende i Anledning af Formælingen, først i en tysk Tale, men
dernæst «i pynteligt og ret forstaaeligt Dansk».3 Og lian, det rette
Skud af den gamte Stamme, Arvingen til det mest uindskrænkede
Kongedømme i Europa, han var tillige liberal, Fremskridtsmand,
en Ven af Bondefrihed, Pressefrihed, Næringsfrihed. Man kunde
altsaa ogsaa fra et moderne Standpunkt slutte sig til ham; man
1 Holm, Den offentl. Mening og Statsmagten 1784—99, S. 15.
2 L. C. Muller, Danmarks Hist. fortsat ved Tang, 6. Del, S. 551—53 (efter
kjo-benhavnske Tidender).
3 N. M. Petersen, Bidrag etc. V. 1. S. 244, 248.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
