Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hegjeringsskil’terne i 1772 og 1784
495
kunde følge sin medfødte, nedarvede Trang til at elske i ham
Repræsentanten for det gamle Kongehus, uden derfor at svigte
dette sit Standpunkt. Vi har i den varme Tilslutning til
Kronprins Frederik og den af ham nominelt præsiderede Regjering
ikke bare at se et Opgulp af gammeldags Royalisme; den var
tillige et Udslag af den Bevægelse, som var opstaaet i Sindene ved
Paavirkning af de moderne Friheds- og Nationalitetsideer. Men
denne Bevægelse, der gik over al Verden, artede sig i Danmark
mere idyllisk end andetsteds. Den brusende Elv blev, ved at
kanaliseres ind i det flade Land, til en stilleglidende Aa, hvor, —
for at tale i Tidens Blomstersprog, — Kongeborgen speilede sig
fredelig ved Siden af Bondens Straataghytte. Folkekarakteren og
den Kløgt, hvormed Regjeringen imødekom Reformønskerne,
virkede til at udjævne det skarpe og steile ved de mod hinanden
staaende Retninger, saa de tilsyneladende endog blev helt
forsonede og samlede i et harmonisk Hele.
Denne Harmoni blev vistnok snart i nogen Grad forstyrret.
Vi ved, hvilket mægtigt Indtryk den franske Revolution allerede
ved sit første Udbrud gjorde rundt om i den civiliserede Verden.
Oplysningstidens politiske og filosofiske Theorier havde aabnet
de videste Udsigter til en ny og bedre Tingenes Orden. Man gik
og ventede et Slags filosofisk Tusindaars-Rige. Det var
naturligvis fra Frankrige, det maatte komme, og, da saa Efterretningen
om, at man her havde begyndt at røre paa sig for Alvor,
udbredtes over Verden, var det, som det gik et Sæt gjennem
Folk: nu kommer det. Vi har mange Vidnesbyrd om, at
Revolutionen vakte en slig Sensation ogsaa inden det danske Samfund,
at den fra første Færd og langt fremover blev fulgt med levende
Sympathi ogsaa her, navnlig inden kjøbenhavnske literære Kredse
og hos den akademiske Ungdom.1 Hvad der fandtes af politisk
Liberalisme, fik naturligvis herved mere Fart i sig, og en og anden
blev ved sit Sværmeri for Revolutionen bragt til at hylde
Synsmaader eller til at føre et Sprog, der ikke saa rigtig lod sig
forlige med den arveundersaatlige Devotion eller Underkastelsen
under et monarkisk Enevælde, endog det mest oplyste og
frisindede, og hvorved altsaa den hidtil raadende Harmoni blev
forstyrret. Man indskrænkede sig ikke til at sværme for
Revolutionen i Stilhed eller til at give sin Begeistring for den Luft i
Klubber og Selskaber. Den blev ogsaa »i Pressen gjort til
Gjenstand for ivrig Diskussion, og endog dens værste Udskeielser, —
endog Mænd som Robespierre og Marat, — fandt sine offentlige
Forsvarere og Lovprisere.2 Det manglede heller ikke paa dem,
1 Holm, Den offentl. Mening og Statsmagten 1784—1799, S. 60 ff.
2 Holm, Den offentl. Mening og Statsmagten S. 73—75.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
