Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hegjeringsskil’terne i 1772 og 1784
499
Frihed, og efter Overfaldet i 1801 blev endog alt, hvad engelsk
var, Gjenstand for en afgjort Uvilje hos det danske Publikum. I
Tyskland arbeidede netop ved denne Tid Romantiken sig frem til
Magt og holdt derfra snart sit Indtog i den danske Literatur, hvor
den blev afgjort dominerende og førte det læsende Publikum ind
i sin Drømme- og Skyggeverden.1 Dermed forstummede enhver
Opposition; Freden inden det danske Samfund, der havde været
lidt, — ganske lidt, — forstyrret ved endel Deklamationer efter
parisisk Mønster, blev allerede i de første Aar af det nye Aarhundrede
helt gjenoprettet og blev atter saa idyllisk, som den nogensinde
forud havde været. Man hørte aldeles op at politisere; Æsthetik,
Poesi, Theater og den Slags rent ideelle Interesser optog Sindene,
saavidt de havde Rum for andet end Tanken paa det private
Velvære, og det hele Folk bøiede sig i barnlig Tillid og ubetinget
Hengivenhed under Kongehusets Repræsentant, som den, der alene
havde at raade for Landets Styrelse, — midt under de mest [-r}7-stende-] {+r}7-
stende+} Verdensbegivenheder, der truede enhver Nation i dens
Eksistens og maatte mane til den opmerksomste Kritik og
Kontrol af Styrelsens Gang.
Saadan stillede ikke Forholdene sig, og saadan kunde de ikke
stille sig hos Nordmændene, Tilsyneladende fulgtes de to Folk
paa det bedste ad i Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette
Aarhundrede. Vi møder hos begge de samme Stemninger, — i
den samme Veksling; — tilsyneladende pulserede Livet ens hos
begge, bare noget sterkere i Danmark, hvor Hovedstaden laa, end
i Norge. Vi ved imidlertid, at de to Folk stod i en helt
forskjellig Stilling til den fælles Ståt og den givne politiske Tingenes
Orden, og at de, trods al ydre Overensstemmelse, var dybt
adskilte i Hensyn paa indre Bygning og historiske Forudsætninger.
Vi maa derfor paa Forhaand tænke os, at ethvert fremadskridende
historisk Liv, hvori de to Folk fik Del, maatte føre dem ud paa
skilte Veie, — at Impulserne fra den store europæiske
Frihedsbevægelse maatte gjøre sig gjældende paa en anden Maade og faa
en anden Betydning hos Nordmændene end hos de Danske. Vi
skal nu se, at dette ogsaa virkelig var Tilfælde. Vi skal se, at, naar den
revolutionære Udsæd satte Blomst og Frugt i Norge, medens den
i Danmark, hvor den til en Begyndelse syntes at trives saameget
bedre, hurtig visnede bort uden at være naaet længere end til at
blive et literært Diskussionsemne, saa var dette ikke bare en
Følge af ydre Begivenheder.
1 Ørsted, Af mit Livs Hist. I. S. 03-95. — Holm, den offentl. Mening etc. 1784
-1799, S. 180-81.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
