Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498
Den norske’ Historie
Orden.1 En enkelt Gang fremkom der Antydninger om, at man
burde arbeide paa at faa indført en konstitutionel Forfatning med
Rigsstænder eller Rigsdag, hvorved man alene kunde opnaa Sik-,
kerhed for, at Regjeringen vilde vedblive at være, hvad den nu
var: frisindet og virksom i at gjennemføre tidsmæssige Reformer.
Men denne Tanke blev ikke fortsat og fandt ikke nogen
Tilslutning; med Rigsdag og Rigsstænder forbandt man Forestillingen
om et Adelsvælde, der mere end noget andet var en forhadt Ting
for Frihedsmændene af den fransk-revolutionære Skole, eller
man førtes til at tænke paa England, der ved sin Kamp mod det
republikanske Frankrige kom til at gjælde for Reaktionens
egentlige faste Borg og den værste Fiende af al sand Frihed. Man gik
altsaa, forsaavidt man nærede noget Ønske om en Ændring af
Statsforfatningen, fra Enevældet lige til Republiken, uden at stanse
ved nogen af Overgangsformerne;2 — det oplyste Enevælde eller
Republiken, det var Alternativerne, mellem hvilke man mente, at
Valget alene kunde staa; men Republiken var igjen mest bare et
klingende Navn; hvorledes den republikanske Forfatning skulde
være beskaffen, det var noget, man ikke brød sig med at
spekulere videre over, og, naar hensees til, hvor raskt den ene
Forfatning afløste den anden i det Land, hvorfra man hentede sine
Inspirationer, kan det heller ikke synes saa underligt, at man lod
den Ting staa hen i det Blaa indtil videre.
Hele den politiske Bevægelse, der fremkaldtes inden det
danske Samfund ved Revolutionen, vedblev paa Grund heraf at være
et rodløst Væsen, uden Tilknytningspunkt i Landets egne
Forhold, en blot literær Mode, uden praktisk Resultat eller blivende
Virkning, — som snart forsvandt, og som vilde have forsvundet lige
godt og lige fuldstændigt, om ikke P. A. Heiberg og M. C. Bruun
var blevne landsforviste og Trykkefriheden indskrænket ved
Forordningen af 27 Septbr. 1799. Denne Forordning er med Urette
bleven opfattet som det store Vendepunkt. Skjønt den
indskrænkede Trykkefriheden, lagde den dog ingenlunde an paa at kvæle
al offentlig Diskussion. Den politiske Liberalisme vilde ikke have
savnet Plads til at røre paa sig, om den havde været levedygtig.
Men det var det, den viste sig ikke at være. Den blev alene
vedligeholdt ved de udenfra kommende Impulser, og, da Republiken
i Frankrige blev opløst af et militært Diktatur, faldt den derfor
sammen af sig selv. Fra England kunde den ingen Næring hente;
man havde i Danmark aldrig havt nogen Sympathi for engelsk
1 A. S. Ørsted, Af mit Livs og min Tids Hist. I. S. 258. — Hohn, Den offentl.
Mening etc. S. 141—42.
2 A. S. Ørsted, Af mit Livs og min Tids Hist. I. S. 13—16; — Holm, Den offentl.
Mening etc. S. 122—124.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
