Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
Selv Biskop Gunnerus, som havde staaet Struensee saa nær og
hedre end nogen anden maatte vide, hvor stort et Haab for Norge
der havde været knyttet til ham, forsmaaede ikke at være med
paa at skamskjænde den Mand, der havde villet være Norges
Velgjører, og at strø Virak for de latterlige eller foragtelige Personer,
som efter ham havde faaet den ledende Plads i Statsstyreisen.
I en Tale, han holdt i det Throndhjemske Videnskabsselskab den
Ilte Oktober 1772, skildrer han i egte Preste-Stil, hvorlunde man
i Struensee’s Styrelsestid «endog i en Krog af det kongelige
Pallads havde stjaalet sig til at oprette Tempel og Altar for de
fæleste Laster, den allerstørste Letsindighed, den mest udsvævende
Overdaadighed, den højest drevne Stolthed og Ærgjerrighed, samt
den frækkeste og i mere end én Henseende allerfornærmeligste
Vellyst, og hvorlunde der herfra havde udbredt sig en
skrækkelig Smitte, saa der havde været Fare for en almindelig
Ødelæggelse».
De nye Magthavere stillede ikke bare den norske
Universitets-sag og Banksag i Bero; de skyndte sig med at gjengive de danske
Herregaardseiere deres Kornmonopol, hvorover der i
Trykkefrihedsperioden offentlig var ført saa skarpe Klager fra norsk Side,
og som vitterlig udsatte Norge for Hungersnød, og de optog igjen
i videste Udstrækning det gamle Centralisations- og
Protektions-system, hvorved Kjøbenhavn blev saa ubilligt og saa uvittigt
begunstiget paa de øvrige Statsdeles og særlig Norges Bekostning.
Ikke destomindre møder vi ikke Spor af nogen Opposition blandt
Nordmændene eller engang af nogen i videre Kredse udbredt Uvilje
over Styrelsens forandrede Kurs. De florissante Tider øvede den
samme søvndyssende Indflydelse i Norge som i Danmark; der
indtraadte hist som her et «angenemt Stille» ovenpaa Stormen;1 man
«kjøbte Vin og klarerte Udgifter», «sang og drak Fiskeriernes Flor»,
og synes rent at have glemt det norske Universitet, den norske Bank
og alle de andre Fremtidssager og Reformspørgsmaal, der i
Trykkefrihedsperioden havde sat Tanker og Penne i Bevægelse. Man
synes videre i Norge saavelsom i Danmark at have været meget
opbygget ved de Maader, hvorpaa den Guldbergske Regjering
stillede sin nationale Retning eller sit «danske Sindelag» tilskue.
Ligesom den danske Jubel over «Natten den 17de Januar» fandt
et villigt Ekko blandt de norske Fjelde, saaledes ikke mindre den
1 En af de Prædikener, som blev holdte ved den i Anledning af 17 Januar
1772 anordnede kirkelige Takkefest, er udgivet under følgende Titet: «Et
angenemt Stille efter et stormende Uvejr, forestillet i en Prædiken, holden paa 5te
Søndag efter Nytaar 1772, efter kgl. Hefaling, til en hellig Erindring om den
Guddommelige Beskjærmelse og Varktægt, som i denne Tid er vederfaret Kongen,
det kgl. Hus og disse Riger og Lande. Af Hans Heinrich Muller, Prest for
Brøns-høi og Rødovre Menigheder».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
