Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502
Den norske’ Historie
danske Jubel over Indfødsretten. Nordal Brun, Klaus Frimann,
Edvard Storm stemte sine Harper til Pris for den kongelige
Forordning af 15 Januar 1776 og gav ikke sine danske Medsangere
noget efter i at opløfte denne «den store Christians» «største
Daad» til Skyerne. Norske Forfattere dedicerede omkaps med
danske sine Skrifter til «den store» eller «vor store» Guldberg, —
Manden, fra hvem man har de bekjendte Ord: «Ingen Nordmand
er til», og som gjaldt for Sjælen i en Styrelse, der fremfor nogen
tidligere lagde an paa at gjøre gjældende Konolialpolitikens
Grundsætninger ligeoverfor Norge.1 De to Folk synes forsaavidt aldrig
at have gaaet bedre i Spand sammen end netop nu.
Imidlertid, — hvormeget man nu end bedøvede sig selv og
andre med Smigersprogets og den officielle Bedemandsstils
Talemaader, — det var og blev dog utænkeligt, at det ved
Indfødsretten m. v. betegnede «nationale» Standpunkt skulde kunne
tilfredsstille Nordmændene i samme Grad og paa samme Maade
som de Danske. Modsætningen mellem Tysk og Dansk blev fra
dette Standpunkt meget skarpt fremhævet, medens der sloges en
Streg over den i visse Maader meget dybere Modsætning mellem
Norsk og Dansk og norsk Nationalitet uden videre blev
inddraget under den danske, som om det var et og det samme. Danske
Patrioter kunde lade sig denne Inkonsekvens gefalde, fordi deres
Nationalitet derved tilsyneladende blev saameget større og
sterkere; men hos Nordmanden maatte den fremkalde oprørske
Refleksioner, naar bare hans Nationalfølelse var nogenledes vakt.
Og saavidt vakt var den nu hos mange, — det ved vi. Derom
har vi i den i Trykkefrihedsaarene fremkomne Literatur en Række
Vidnesbyrd, som ikke efterlader Rum for Tvivl. Modsætningen
mellem Norsk og Dansk havde givet sig Navn og Udtryk og var
fremtraadt saavidt klart og skarpt paa forskjellige Omraader, at
vi ikke kan tvivle paa, at alle Forsøg paa at faa den sløifet ved
Magtsprog eller dækket over ved Paaklistring af Helstatsetiketter
alene kunde tjene til at skjærpe og udvide den. I Danmark havde
der, da Forordningen om Indfødsretten blev udstedt, allerede
længe raadet en sterk Uvilje over det Indpas, Landets egne Børn
maatte lide af Tyskerne, som vandrede ind i Hobevis og vidste
at trænge sig frem og at opnaa Embeder eller andre
Gunstbevisninger hos de Styrende, og denne Uvilje var fremtraadt offentlig
paa en tilstrækkelig tydelig Maade: Kampen mod «Tydskeriet»
havde allerede længe staaet paa Dagsordenen inden den danske
Literatur. Forordningen om Indfødsretten var altsaa en ligefrem
1 Det Norske Selskab dedicerede anden Del af sine «Poetiske Samlinger», udk.
1783, til Guldberg, Nordal Brun sine i 1782 udgivne «Hellige Taler i Anledning af
Ungdommens Konfirmation».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
