Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536
Den norske’ Historie
prietær G, Strømboe) i sine «Oprigtige Tanker til bedste
Eftertanke», idet han kommer ind paa det danske Kornmonopol, «om
de og alle stode fulde af Dantziger-, Königsberger- og Riga-Rug,
skulle det qvæle Agerbruget i Danmark? Hvilken original
Jyde-Concept!».1 — «Jeg siger, om jeg vilde gaa disse (d. e. andre
Monopoler) forbi, saa kunde jeg ikke gaa over disse tvende
selsomme og store Monopolia, som Danmark i Almindelighed har
over Norge, nemlig alene at forsyne de Søndenfjeldske Stifter i
Norge med Korn og Fedevarer og at udføre klingende Mynt af Norge,
hvorimod det er Norge forbuden at udføre Mynt af Danmark. Vare
alle Monopolia i Verden samlede, da skulle vel ingen findes mere
interesserede og unaturlige end disse, og alt hvad Norge kan sige
derom til de Danske er hvad jeg i et Skrift har seet anført af
Fruentimmeret mod Mandfolkene: «I have selv gjort Lovene.»
Men hvad ville I sige, mine Herrer Danske! naar jeg
formodentlig vil oplyse Jer om, at samme suveræne Monopolium over
Kornhandelen paa Norge har tilføjet Eders Agriculture og
følgelig Eders væsentlige Interesse den Skade, som I endnu ikke have
faaet Øjnene op for?» . . . «Det Skin af Billighed, hvormed I,
mine Herrer Danske! har for Thronen besmykket eller lagt Skjul
paa Eders Begjærlighed, vide vi nok at have bestaaet derudi, at
det var billigt, at den ene Haand tog af den anden, det er: at
Norge tog Danmarks Produkter og at Danmark reeiproque tog
Norges, forsaavidt som Forbrug reqvirerede dem. Have I da,
mine Herrer Danske! med lige Tvang og Efterlevelse opfyldt
denne Billighed? Nej, aldeles ikke! Hvor ofte har ikke
Kjøbenhavn havt Tilladelse til at indføre Kvantiteter af svensk Jern! . . .
Hvormange Ladninger af Tømmer bliver ikke aarlig indført til
Kjøbenhavn og andre Stæder fra Finland og Pommern, uagtet
Træ er Norges Hoved-Produkt!» 2 . . . «Der kand altsaa,» heder
det videre hos den samme Forfatter, idet Spørgsmaalet om en
norsk Bank bliver omhandlet, «ikke rimelig formodes, at nogen
Ting kand være en Ranque i Norge imod uden den danske
Banques formodentlige Misundelse, som da vil sige: Norge ingen
Banque, ingen Penge, ingen Handel!»3 Det fremhæves, at «de
kongl. Revenuer af Norge er saa tilstrækkelige, at de betale den
norske Armee, de enroullerede Marinere, Pensioner af alle Slags
og alt hvad som enten i den civile Etat eller andre kaldes
Retjente»; — «kunde det være utilladeligt,» føies der saa til, «om
Norge gjorde Danmark her denne Erindring: Gak du hen og
gjør ligesaa!» (d. e. betal dine Udgifter af dine egne Indtægter)
1 S. 35.
2 S. 51.
3 S. 50-51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
