Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
I Grcive’s Piece «En Norsk Hyrdes Indtagelse i et Bierg» heder
det om Norge, at det er «som Piletræet, — jo mere det skjæres,
jo mere skyder det ud» .... «I (d. e. Nordmændene) har længe
nok med Eders I)ød kjøbt andres Vellyster og seet Eders Lands
Fordele blive forvandlede til Eders Ulykker. Det nordiske Peru
skal ikke længer blive et Rov for fremmed Begjærlighed eller
Eders Metaller støbes til Eders egne Lænker.»1 Paa et andet
Sted lader Forfatteren sin «Hyrde» spørge: «Synes det ikke, at
Naturen har bestemt disse tvende Rigers Forening, at det ene
skulde række Haanden til det andet i sine Mangler? Det er langt
fra mig, svares der, at jeg skulde med skjæle Øine ansee denne
for begge saa berømmelige Forening, som Eders Konger med
saa-megen Visdom og Mildhed har holdt vedlige. Gid den maa staa
indtil Verdens Riger adsplittes, og at enhver i sær fandt deri sin
Lyksalighed; men kan ikke denne Forening staa ved Magt, uden
at det ene Rige skulle tvinges til en ufordelagtig Handel med det
andet? Er det ikke Egennytte, som er den store Drivfjeder i
Handel imellem enkelte Personer? og hvo vil fortænke den ene,
at han ophæver den, naar han derved bliver vaer den andens
Berigelse og sin egen Forarmelse? Bør ikke det samme have
Sted mellem Riger i Almindelighed, og hvad er vel et Slaveri
andet, end at den ene skal arbejde, og den anden høste Frugterne?»2
Piecen slutter med en paa Foreningen mellem Norge og Danmark
tydelig henpegende «Fortælling» om «tvende Halvsystre», af hvilke
den ene var doven og forfængelig, den anden derimod tarvelig
«og saa flittig, at hun med sine Hænder forhvervede en Del af
den andens Stads og Brødet til Huset». «Dette uagtet var
Syste-ren saaledes indtagen i sig selv og sin Pragt, at hun saa hende
an som en under sig, der var skabt til at gaa hende til Haande,
og kunde ikke skjule en hemmelig Nag, naar Fremmede opløftede
hendes gode Egenskaber. Af Kjærlighed til Moderen lod den
anden sig dog ikke formærke, skjønt Systeren gik sterkt ind paa
hendes Arv; thi hun saa, at Moderen elskede denne sin Datter.
Endelig blev den Tarvelige syg af det meget Arbejde og Vaagen,
og man tvivlede om hendes Liv. En stor Mangel føltes strax i
Huset, som rak ogsaa til den anden. Herved fik hun Øjnene op
og siges at have udbrydt i disse Ord: Ach, min allerkjereste
Syster! gid jeg kunde kjøbe dit Liv med alle mine Juveler. Nu
merker jeg, at jeg kan ikke leve uden dig, men at du trænger
ikke til mig.»3
«Skulle 1 å 200 Pakhuse,» skriver Philodano-Norvagus (Pro-
1 S. 18-19.
2 S. 28-29.
3 S. 46-47.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
