Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
Det nytter ej at ærgre sig, naar man paa dette tænker;
Vi ere under Magten lig dem, som er lagt i Lænker;
Vi ere som Kamelerne, der læsses til de piber,
Og slæber alle Byrderne til vi som Æsler skriger.
Det er den Løn vi have bør fordi vi tier stille,
Hvorfor gaa vi saa dum som Kjør og lader os saa drille?
o. s. v., o. s. v.»
Versene er, som man ser, slette, men Meningen er god. I
samme Aargang No. 43 findes en Artikel vedkommende
Spørgsmaalet om en norsk Bank, hvor Danmark og Norge
sammenlignes med to Brødre, «som i Arbejde, Sved, Næring og
Fortæring var med hinanden forbunden, men af hvilke den ældste,
der forestod Husholdningen, fortærede baade sin egen og den
associerede Broders Fortjeneste». Det næstfølgende No. 46 har
en Artikel, som slutter sig hertil, og hvor det bl. a. heder:
«Hvilken Iver, hvilken ærværdig Iver har ikke til alle Tider drevet de
fornuftige Danske til en fordelagtig Patriotisme for deres eget
Land, og hvilken betydelig Vending, hvilken net Gang har ikke
deres Lykke naaet fremfor vores! Med Tilladelse! en lille
Repetition: Cancelliet, Højesteret, Mynten, Universitetet, Banquen,
Lotteriet, Mulkter, Compagnier, Monopolia i en rig Høst og et
ævigt langt etcetera, — nej, Herre! jeg maa puste, jeg taber mig
selv i disse Velsignelser, — jeg maa slutte med den rare danske
Mands Beregninger og med Deres egen Drøm (d. e. den om de
to Brødre), Beviser nok for denne Sandhed: at Dannemarks
Lykke træder velpyntet og stolt paa Ruinerne af Norges.»
De «Norske Intelligents-Sedler» udkom, som bekjendt, i
Kristiania. Det ser ud til, at Oppositionsaanden blandt
Nordmændene, det vaagnende Misnøie med Norges Stilling inden den
dansk-norske Helstat, netop har havt fra første Færd et Slags
Hovedkvarter i denne By; det er adskillige Træk, som tyder
derpaa, — saaledes hvad Prins Karl af Hessen fortæller om
Stemningen, da han kom hid som kommanderende General i 1772, og
de Samtaler, hvortil han blev Ørenvidne,1 — de Tilknyntnings-
1 Memoires de mon temps, S. 71 ff.: «La Norvége avait été traitée en eolonie
jusqu’alors .... On y était mécontent et avec raison. On murmurait
haute-ment. Les gazettes de Christiania agitaient déja la question, si la Norvége ne
serait pas pius heureuse, unie avec la Suéde. Ce fut dans ce moment qu’on me
choisit pour le commandement en Norvége» .... Siden, fortæller han, blev
Stemningen bedre, om end ikke aldeles tryg . . . «On n’était done pius suédois,
et on commençait å s’apercevoir que le Danemark pouvait bien pius aisément
aider la Norvége que la Suéde ne pouvait le faire . . . Mais il y avait des
cléma-gogues qui avaient une autre idée. C’était de rendre la Norvége un royaume
indépendant. Je me rappelle qu’un soir ces messieurs discutérent cette matiére
avec une vivacité presque aflectée et en concluant qu’il leur fallait un Roi å eux
seuls.» — Prins Karl antyder, at det var ham selv, man vilde have til norsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
