Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540
Den norske’ Historie
punkter, svenske politiske Emissærer fandt her for sin
Virksomhed ved flere Ledigheder, — Guldbergs vrede Ord om de
Christianias Ræsonneurs o. s. v. Kristiania havde gjennem hele
For-eningstiden hævdet et Slags Hovedstads-Rang blandt de norske
Byer; her var Sæde for Slotsloven, Overhofretten, Statholderen
eller Vicestatholderen, naar disse Poster var besatte; Kristiania
Biskop havde Rang over de andre norske og Side om Side med
Sjællands Biskop; disse Forhold havde virket til at udvikle eller
vedligeholde en vis Ambition, visse politiske Traditioner, der ikke
harmonerede med det under Enevælden gjennemførte
Centralisa-tionssystem og følgelig afgav Støttepunkter for Oppositionsaanden.
Den norske Hovedstad indtog et Slags Rivalstilling ligeoverfor
den danske, trods den umaadelige Forskjel mellem begge i
Hensyn paa Folkemængde og øvrige Resurser;
Kristiania-Kjøbmæn-dene arbeidede paa at faa Del i de mange og store Begunstigelser,
hvorved Regjeringen støttede den kjøbenhavnske Handel og
Industri, og deres Stræv blev ikke helt uden Frugt; men, hvad det
lykkedes dem at opnaa, var dog bare en Mundsmag, hvorved
Appetiten voksede og Fordringerne spændtes høiere. Hertil kom,
at Kristiania i lange Tider havde havt sine vigtigste
Handelsforbindelser med England, og at Byens Kjøbmandsstand var
bleven sterkt præget heraf. Den havde engelsk Smag, engelske
Sympathier. Kristiania var «londonniseret», som det heder i
Enevold Falsens «Et Par Ord om det Norske Academie» (fra 1793),
— medens i Kjøbenhavn blandt de fremmede Indflydelser den
tyske altid var og vedblev at være prædominerende.
I dette Punkt skilte iøvrigt Kristiania sig ikke ud fra de andre
søndenfjeldsk-norske Kjøbstæder. Om dem alle gjaldt det, at der
raadede en meget fremtrædende Anglomani. *«De norske
Kjøbstæder,» heder det i en Skildring af Norge fra Slutningen af
forrige Aarhundrede,1 «drive alle Handel og fordetmeste med
England. Derfor synes de Norske Kjøbstad-Indbyggeres almindelige
Karakteer at være sammensat af to meget agtværdige Karakterer,
nemlig Landets egen og den Engelske. Der er saaledes
Englændere, som have ombyttet deres Melancholi, deres Spleen, deres
Whims for den Norske Fjeldboes mere oprømte Væsen, hans
lettere Mine og større Aabenhjertighed. I det øvrige have de
Engelske Skikke og Engelsk Smag i deres Forlystelser, i deres Luxe,
Klædedragt, Bygninger, kort i alt. Imidlertid ser den
opmerk-sonnne Iagttager let Forskjellen. Det er under den Norskes
Konge. Den hele Beretning gjør ikke noget meget tilforladeligt Indtryk, men
maa dog antages at hvile paa et faktisk Grundlag. — Jvfr. Y. Nielsen, X. Hist.
Tidsskr. 2. R. I. S. 6—7.
1 Minerva 1790, III: Om Xorge uf Pram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
