Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562
Den norske’ Historie
de to Folk bag det store ydre Fællesskab; men om mange gjaldt
det vistnok, at de blev «kjøbenhavniserede» eller gik rent op i
sine danske Forbindelser, og idethele havde vistnok de norske
Akademikeres Ophold i den danske Hovedstad i de for Livet
bestemmende Ungdomsaar eller udover disse forsaavidt en mindre
heldig Indflydelse paa Udviklingen af deres Nationalfølelse, som
denne derved altformeget fik en negativ Karakter, altformeget
blev en Følelse af at være ikke-dansk, istedetfor en Følelse af at
være norsk, altformeget blev en Kjærlighed paa Afstand, et Slags
romantisk Sværmeri for noget fjernt og ubekjendt, istedetfor
Vilje og Evne til at forstaa sit Folk og leve og virke for det.
Kjøbenhavn var og vedblev at være begge Rigers Hovedstad i
indre som i ydre Forstand, — Brændpunktet for begge Folks
Aandsliv. I Norge var man overalt i «Provindsen»1, overalt i
en Udkant, hvor det aandige Liv pulserede svagt eller neppe
merkeligt. I den før nævnte, af en Dansk forfattede, meget
velvillige, endog enthusiastisk velvillige Skildring af Norge i
«Intelli-gents-Sedlerne» heder det: «Angaaende den Tilbøjelighed de Norske
har til Videnskaber kand jeg ej meget sige Dem. Det synes vel
som en hist og her har faaet Smag paa Lærdom, dog er denne
Gout ej almindelig. Nye Bøger og de, som ere af nogen
Betydning, finder man sjelden og næsten ikke blandt dem. Bøger ere
alt gamle paa andre Stæder, førend man her veed, at de ere til.
Clarissa og Grandison ere ubekjendte Navne. Der kand vel findes
en og anden iblandt, som har gode Bøger, men man læser dog
ikke i dem, og gjør jeg denne ikke altfor rosværdige Slutning af
de Bøger jeg har faaet tillaans, hvilke alle have været som nye,
som om jeg havde hentet dem hos Bogbinderen, thi jeg kunde
deri ikke finde det mindste Kjendetegn til, at samme havde været
aabnet eller læst udi . . . Der findes vel nogle, som man fra
denne Regel kan undtage, men det er dog vist, at den største
Deel ej endnu har faaet Smag paa at læse . . . Man elsker alene
Fornøjelser og Divertissements, som fornemmelig bestaar deri,
at sidde længe tilbords, at spille Cart, at kjøre i Slæde, at drikke
og at gaa paa Jagt.» — Kristiania var, med sine
Hovedstads-Aspirationer, endnu paa denne Tid en Ravnekrog af den
tarveligste Sort. Den svenske Generalkonsul, Martinau, taler med Gru
om den her raadende Interesseløshed og Mangel paa Afveksling
og aandige Stimulanser. Man levede som i et rent Sibirien; hvad
der skete ude i Verden, fik man først sent Underretning om
og længe efterat det var kjendt alle andre Steder; Politik var der
1 Det var sed vanligt at udtrykke sig saa om Norge ligeoverfor Kjøbenhavn.
Se t. Eks. Minerva 1189, I. S. 301 (Brev fra Norge om Capellanismen): «os i
Provinsen».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
