Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
optaget af Politiken, forsaavidt man brød sig om andet end sine
Privatanliggender, medens man i Danmark var bleven helt kjed
af at politisere; de mere fremtrædende Begavelser blandt
Nordmændene rustede sig instinktmæssig for de praktisk-politiske
Opgaver, som de snart paafølgende Begivenheder skulde lægge
tilrette for dem, og dette har virket til at gjøre dem uimodtagelig
for Romantikens Drømmerier og Sværmen-om i en fantastisk Verden.
Naar vi tilslut vil søge at samle i en Sum, hvad der vides om
nationale og politiske Stemninger, Tanke- eller Følelsesretninger
hos Nordmændene i Slutningen af forrige og Begyndelsen af
dette Aarhundrede: da maa det for det første fremhæves, at
Kredsen, inden hvilken disse Stemninger eller Retninger gjorde sig
gjældende, var en overmaade faatallig. Det har altid været blotte
Faatal, numerisk rent forsvindende Minoriteter, der har været
Bærere af Nationernes historiske Liv; hvad vi mener, er altsaa,
at Kredsen i dette Tilfælde var sammenligningsvis liden, — mindre
i Forhold til det hele Folketal, end den endog paa disse Tider
pleiede at være hos Europas civiliserede Nationer, — af Grunde,
som vil indsees af det foregaaende, og som det er overflødigt at
opholde sig nærmere ved. Og saa maa det dernæst merkes, at
en hel Del af denne lille Kreds, — og det udentvivl den aktiveste,
den i aandig Henseende sterkest bevægede Del, — levede udenfor
Landet. Norges akademiske Ungdom tilbragte sine Studenteraar i
Kjøbenhavn og mange af denne Ungdom, — deriblandt de mest
ud-merkede, — de, som gjorde Karriere paa Embedsveien, og de,
hvem literære eller videnskabelige Interesser holdt fast ved det
Sted inden Tvillingrigerne, hvor disse Interesser bedst kunde
pleies, — slog sig ned her for bestandig. I flere af Indlæggene
til Fordel for et norsk Universitet klages der bittert over den
fordærvelige Indflydelse, som dette Ophold i Kjøbenhavn skulde
have paa de norske Akademikere i national Henseende: de
ophørte at være Nordmænd, heder det, deres Nationalkarakter
forvanskedes, de glemte sit Fædreland, og blev stundom «arrigere
mod det end selv de Danske og Tydske».1 I disse Klager er der
udentvivl megen Overdrivelse; vi faar et Indtryk af, at Samværet
med de Danske i mange Tilfælde netop har virket til at skjærpe
den norske Særfølelse, ved den afgjorte indre Modsætning mellem
1 Philo-Dano-Norvagi Oprigtige Tanker til bedste Eftertanke, S. 86. — E. Falsen,
Et Par Ord om det norske Akademi, S. 107: «At den unge Norske, ved i
Følsomhedens Alder, at rives fra det Fødeland, han havde begyndt at elske, for blandt
andre Mennesker og andre Skikke at uddanne sit Hierte og sit Hoved, har været
udsat for, enten at glemme eller savne det Land, som gav ham de første Glæder;
at han, idet Baandet straktes altfor vidt, har staaet Fare for, tilsidst intet
Fædreland at have, og at Norge i sine Sønner ofte har faaet Cosmopoliter tilbage, — er
et Tab, som bedre kan føles end beregnes.» — N. Wergeland, Mnemosyne, /.
S. 92-93.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
