Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564
Den norske’ Historie
en Folkemening, (ler tog Sigte paa et bestemt Maal og ikke slåp
(lem af Syne.
Det var ikke bare i en ydre Forstand, — ifølge Landets
Naturforhold, de store Afstande, den ringe Samfærdsel, — men ogsaa i en
indre, at Kredsen maa siges at have været i høi Grad spredt og
splittet. De to Samfundsklasser, af hvilke den væsentlig blev
rekruteret, Embedsmands- og Kjøbmandsklassen, var dengang langt
skarpere udsondret fra hinanden, end de er nuomstunder. Det
var dengang en mere almindelig gjennemført Regel, at Sønnen
fulgte Faderens Levevei, og de norske Kjøbmandssønner, der
skulde opdrages til at overtage sine Fædres Bedrift, sendtes, som
før nævnt,1 ofte til England, forsaavidt de fik nogen anden
Uddannelse end den tarvelige, Hjemmet kunde byde dem, medens
Embedsmandssønnerne ofte sendtes til danske Latinskoler og
altid afsluttede sine akademiske Studier ved det danske Universitet.
Embedsmændene var Statens, Kongedømmets Tjenere og
Repræsentanter: dette maatte virke til at give deres Klasse et Slags
internationalt Stempel, — en Stilling ligesom over og udenfor de
til Monarkiet hørende Nationaliteter, — idetringeste de to, der
havde Kirke-, Skole-, Retssprog fælles, — den norske og danske.
Der kunde vistnok i den her omhandlede Periode være Tale om
en særskilt norsk Embedsmandsklasse, forsaavidt som
Størsteparten af Embederne i Norge var besat med indfødte
Nordmænd, og forsaavidt det var og længe havde været sedvanligt, at
norske Akademici, naar de havde fuldendt sine
Universitetsstudier, reiste hjem til Fødelandet og søgte Embede dér og levede
dér Resten af sit Liv. Imidlertid skete det dog ogsaa meget
hyppig, at danske Mænd blev ansatte i norske Embeder og
Nordmænd i danske;2 det skete meget hyppig, at Embedsmænd søgte
og fik Befordring fra det ene Land over i det andet, og det maa
følgelig have været almindeligt, at Nordmænd, der tilhørte
Em-bedsmandsklassen, har havt den Udsigt for Øie, at deres
Virkekreds kunde blive forlagt til Danmark og blandt Danske, og
omvendt. Ogsaa dette maa have virket til at give denne
Samfundsklasse en Slags Mellemstilling mellem dansk og norsk, — en
Følelse af at tilhøre paa én Gang begge Nationaliteter. De norske
Akademici tilbragte i Regelen liere af sine bedste Ungdomsaar i
Kjøbenhavn, i et Kammeratsliv sammen med Danske, der
fordetmeste efterlod en Skat af glade, lyse Minder; de knyttede ofte her
Venskabs- og Sleg’tskabsforbindelser for Livet, hvorved Danmark
1 Se ovenfor S. 540.
2 Ved Rigernes Adskillelse i 1814 var der, — efter J. .1. Hielm i «Det norske
Nationalblad» 1815, 1ste og 3die Hefte, — 208 norskfødte Embedsmænd, civile og
geistlige, — de militære er ikke medtagne, — i Danmark, 158 danskfødte
Embedsmænd i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
