Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
kunde blive kjendt og kjært for dem som selve Hjemmet. Paa
den anden Side virkede Opholdet blandt de Danske ofte til at
vække eller styrke Nordmandens Kjærlighed til sit Fødeland; han
kunde føie Trang til at hævde sig selv blandt de Fremmede ved at
hævde sin Nationalitet, og han lærte at elske sit Hjem ved at
maatte savne det. I Kjøbenhavn bragtes de norske Akademici,
ved at deltage i Klublivet og den literære Diskussion, under sterk
Paavirkning af Tidens moderneste Idéer og Synsmaader. Vi har
omtalt, hvorledes disse Idéer og Synsmaader rettede en særskilt
Appel til Nordmændenes nationale Selvfølelse og bidrog til at
gjøre den aggressiv og omsiggribende fremfor, hvad den før havde
været. Vi har omtalt, hvorledes der herved fremkaldtes sterke
indre Brydninger, — hvorledes gamle og nye Følelser og
Opfatninger kom til at staa mod hinanden og at strides om Herredømmet
og hvorledes man paa forskjellig Vis søgte at forlige dem og at
ordne deres indbj’rdes Mellemværende.1
Af alle de her nævnte Forhold maatte det følge og fulgte det, at
den Kreds, med hvem Norge og norsk Nationalitet i dette
Tidsrum var repræsenteret, var alt andet end tætsluttet i aandig
Forstand, — at den, liden som den var, indtog høist forskjellige,
vidt fra hinanden liggende Standpunkter i national og politisk
Henseende og kun i ringe Grad opfyldte Vilkaarene for et
virksomt, vedholdende Samarbeide. Der var dem inden Kredsen,
som t. Eks. Nordal Brun, hvem det endnu kunde lykkes saa
nogenledes at fastholde det gammeldags monarkisk-statsborgerlige
Standpunkt, — om end med noget Besvær og under Anvendelse
af endel Kunster, idet de lempede den strengt monarkiske
Doktrin efter Tidens Smag og paa en Maade oversatte den i et mere
moderne politisk Sprog, ved at tale om den Kjærlighed, man først
og fremst (og foran Fædrelandets «nøgne Fjelde og golde Strande»)
skyldte en «saa mild Regjering», under hvilken man saalænge
havde nydt og fremdeles nød «muligste Frihed og Ret».2 Der var
dem, hvem Ungdomsaarenes Ophold i Danmark og blands danske
Kammerater eller danske Venskabs- og Frændskabsbaand
knyttede saa fast til dette Land, at det stod for dem som en Del
af deres Fædreland, og at de to Tvillingriger for deres
Betragtning flød sammen til et Hele, — som t. Eks. Pavels, hvis
æsthetiske Natur trivedes saa vel i Kjøbenhavn, at det næsten smagte
ham som en Landsforvisning at komme tilbage til Norge,3 eller
1 Se openfor S. 518 ff.
2 En Præken af Nordal Brun fra 1808, se J. A’. Brun, Gammelt og Nyt om J.
N. Brun, S. 385.
3 Pavels, Autobiografi ved C. P. Riis (1866), S. 219: «Jeg, som har nydt mit
Livs bedste Glæder i Danmark og blandt Danske og aldrig kan ophøre, saalænge
dette Hjerte slaar, at ansee Danmark med ligesaa varm Hengivenhed for mit
Fædreland som Norge» o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
