Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politiske og nationale Stemninger hos del norske Folk 1772—1807 5 1 3
kom der siden (26 Febr. 1796) en kgl. Resolution, der aabnede
Adgang til at tage Eksamen artium ved de norske Skoler og til
at udsætte Anden-Eksamen, indtil den kunde tages under ét med
Embedseksamen. Dette var en Tribut fra Regjeringens Side til den
norske Folkemening og tilsyneladende en meget væsentlig
Indrømmelse. Universitetssagens Forkjæmpere havde stillet i
Forgrunden blandt sine Argumenter norske Forældres Bekymring
for sine studerende Sønner, udsatte som disse blev for alle
Hovedstadens Farer og Fristelser. Herpaa var der nu raadet
Bod: de bekymrede Forældre kunde, om de vilde, beholde
Sønnerne hjemme i Fædrelandet i det meste af deres Studietid.
Be-solutionen af 26 Febr. 1796 tilfredsstillede imidlertid ingen og
var ikke skikket til at fremkalde nogen sand Følelse af
Taknemmelighed. Hensynet til de bekj’mrede Forældre og til
Kjøbenhavns Farer og Fristelser havde i Hovedsagen bare været et
Paaskud; Sagens Kjærne laa andetsteds; det vidste Alverden. Den
givne Tilladelse blev saagodtsom aldeles ikke bemTttet. Saalangt
fra at br\de Odden af den begyndte Agitation for et norsk
Universitet, maatte Besolutionen af 26 Febr. 1796 snarest komme til
at virke i en modsat Betning, idet den afgav et Vidnesbyrd om,
at Begjeringen lod sig imponere af en nogenledes kraftigt udtalt
Folkemening. Hvad den gav, var noget, man ikke brød sig om;
men den aabnede Udsigt, viste Vei til at opnaa mere, — det
har man ikke kunnet undgaa at se og at lægge sig paa Sinde.
Universitetssagen vedblev altsaa at hænge som en Uveirssky over
de florissante Tiders idyllisk-fredelige Scene. Den vilde blive
optaget igjen, naar et beleiligt Øieblik indtraadte, og med større
Kraft end sidst, — det var noget, man maatte forudse! Og
Universitetssagen var igjen symbolsk for Norges Selvstændighed: at
tage op den var enstydigt med at tage op Spørgsmaalet om
Norges og Danmarks indbyrdes politiske og nationale Forhold.
Overhovedet: saa uklart og broget end det Billede er, man
faar af de hos Nordmændene i denne Periode raadende nationale
og politiske Tanker eller Stemninger, — saa meget end Gammelt
og Nyt synes at have været blandet sammen i et Røre, — saa
almindeligt det end synes at have været, at Følelser eller Idéer,
der drog til forskjellig Side, var forenede, saa de gjensidig
neutraliserede hinanden: — saa kan der dog allerede nu iagttages
i alt dette en Bevægelse i en bestemt Betning, — en Bevægelse,
der peger hen til Adskillelsen af Tvillingrigerne, Udsondringen
paa alle Omraader af norsk og dansk Nationalitet som sit
endelige Maal. Man vilde have havt de bedste Grunde til at tro, at
dette Maal endnu laa langt borte, i en fjern Fremtid. Bevægelsen
var endnu svag og famlende. Baandene, der holdt den dansk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
