Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570
Den norske’ Historie
hedskrig, og nu som dengang synes det materielle Velvære at
have øvet en søvndyssende Indflydelse paa Folkets Aand. Jakob
Aall har, som bekjendt, ikke uden en vis Begeistring skildret
denne Norges kommercielle Guldalder, — «en Igjentagelse, men i
en større og herligere Stil, af de Handelsphænomener, som under
den nogle Aar før endte amerikanske Krig styrkede Norges
Han-delskraft», — og det er «med Vemod», han forlader den for at
gaa over til den følgende Periode, «i hvilken Landet nedbøjedes
af Næringsløshed, Hungersnød og mange Slags Forviklinger».1
Det maa vist ogsaa have været noksaa hyggeligt at leve med i
disse gode Tider, da man tjente Penge saa let og saa mageligtog
der var saa fuldt op i Kjøkken og Kjælder. Men det er ikke
meget hyggeligt at læse om dem. Det gjør et bedrøveligt Indtryk
at se, hvorledes paa en Tid, da man havde været Vidne til
Verdensbegivenheder, der førte et saa manende Sprog og indeholdt
en saa sterk Opfordring til ethvert Folk om, saavidt muligt, at
tage sin Skjæbne i egen Haand, — paa en Tid, da den offentlige
Opmerksomhed saa ofte og med sligt Eftertryk var bleven
henledet paa det utilfredsstillende ved Maaden, hvorpaa Norge hidtil
var bleven styret, — de store Krav, som fra norsk Side maatte
stilles til Regjeringen, og som ikke kunde henstaa uopfyldt, uden
at Folket led Skaar i sin Ære og Skade paa sin Velfærd, — var
det alligevel tilstrækkeligt, at Fragterne og Trælastpriserne steg,
for at al offentlig Diskussion af den Slags Ting skulde ophøre,
som om ingen længer havde nogen Tanke tilovers for sligt.
Man kunde imidlertid paa Forhaand vide, at det «angeneme
Stille» ikke vilde vare saa længe. Erfaringen havde allerede
godtgjort, at Universitetssagen omfattedes med en saavidt dyb
Interesse, at den kunde taale at gjemmes, uden at blive glemt.
Den var Gang paa Gang bleven lagt ned, og saa atter taget op,
og for hver Gang den var taget op paany, havde det vist sig, at
den havde vokset i Mellemtiden og faaet en alvorligere Karakter.
Da den tredie Gang blev sat paa Dagsordenen, gik man i visse
Maader over fra Ord til Handling: der ikke blot skreves og taltes,
men agiteredes og subskriberedes til Fordel for et norsk
Universitet, og Sagen bragtes tilsidst frem for Regjeringen i Form af et
høitideligt Andragende, hvor der slaaes paa, hvad Nationen ønsker,
i Udtryk, sorn varsler om, at den Tid ikke er fjern, da Nationen
tillader sig ikke blot at have Ønsker, men endog en Vilje. Vi har
nævnt,2 at Regjeringens Svar, — i Res. af 27 Febr. 1795, — blev
et Afslag; for at formilde Sorgen eller Vreden over dette Afslag
1 Erindringer, 2. l’dg. S. M, 87.
2 Se ovenfor S. 511—12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
