Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i 1807—1814. — Slutningsrefleksioner
573
at vække Tvivl om den politiske Visdom hos den eller dem, i
hvis Haand Statens Ror var lagt. Disse Troppesamlinger kostede
enorme Summer og var paa samme Tid saa aldeles utilstrækkelige
ligeoverfor sit Øiemed: at møde et muligt Angreb eller Forsøg
paa at krænke Neutraliteten fra Napoleons Side, at den franske
Moniteur spottende kunde udtale, at endel Grænsepæle med
Indskriften dansk Eiendom vilde have gjort omtrent samme Tjeneste.
De havde desuden den uheldige Virkning, at Kronprins Frederiks
Mani for Eksercer- og Paradevæsen blev yderligere udviklet, og,
hvad der var det værste, at han fik Smag paa at regjere i egen
Person og uden Medvirkning af sit Statsraad. Men alt dette var
Ting, som man inden baade det danske og norske Publikum synes
at have savnet fuldkommen Syn og Tanke for. Man var saa lo\ral,
at man ikke indlod sig paa at øve Kritik i saa høie Materier;
man var saa optaget af at æsthetisere eller af at «høste Handelens
gyldne Frugter» og at fortære disse samme Frugter i det
Svire-og Slaraffenliv, som var saa almindeligt paa denne Tid, at man
ikke lagde Merke til de truende Uveirsskyer, der hang rundt om,
— eller, forsaavidt man nu og da kunde blive lidt opskræmt ved
at faa et Skimt af dem, ved at høre eller læse om et eller andet
ulykkespaaende Rygte, saa beroligede man sig snart ved Tanken
paa, at man jo havde denne mageløse, landsfaderlige Styrelse og
fremfor alt Kronprins Frederik, dette uovertræffelige Mønster af
en Regent, — og gav sig derpaa til at sove eller svire videre.
Saameget mere overvældende blev Indtrykket, da Stormen brød
ind over disse i tankeløs Tnrghed levende Mennesker og alle de
skjønne Illusioner om den dansk-norske Stats lykkelige
Særstilling med ét Slag blev knust. Det hændte da, som det pleier at
hænde ved store Skulfelser, at man gik over fra den ene
Yderlighed til den anden og blev ubillig nedsættende i sin Dom over
den Regjering, som man forud havde seet op til med en urimelig
overdreven Tillid. Man mente, at den burde have kunnet forudse
det engelske Angreb, og at den havde vist en uforsvarlig Sløvhed
ved ikke at gjøre noget for at afvende det eller ruste sig mod
det. En nyere Tids Historieskrivning har taget den i Forsvar, og
udentvivl er der meget, som taler til dens Undsk3rldning.1
Udentvivl gjorde den sig skyddig i værre og mere umiskjendelige Feil
bagefter end forud for det engelske Overfald.
Den engelske Regjering tilbød, umiddelbart efter at have udført
sin Overfaldsplan, Danmark-Norge Fred og Alliance paa Vilkaar,
1 E. Holm, Danmark-Norges udenrigske Hist. 1791—1807, II. B. (se især S. 245—
251). — Det staar imidlertid fast, at Lederne af den danske Politik ogsaa ved denne
Leilighed udviste pedantisk Formalisteri og Mangel paa Dygtighed og Omtanke.
Se Carl Th. Sørensen, Den politiske Krise 1807, med et Tillæg af E. Holm, Dansk
hist. Tidsskr. 6. Række, I. S. 1—78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
