Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574
Den norske’ Historie
om hvilke den selv siden udtalte, at den danske Regjering
ikke vilde have kunnet opnaa dem bedre efter den lykkeligste
Krig, og som virkelig ogsaa maa erkjendes at have været meget
gunstige. Men Kronprins Frederik vægrede sig ved at gaa ind
derpaa og kastede sig helt og holdent i Napoleons Arme. Dette
var, efter hvad der var passeret, meget naturligt, meget
undskyldeligt, men ganske vist ogsaa meget uklogt. Den dansk-norske
Stats alt overveiende Interesser talte for en Tilslutning til
England. Paa den anden Side var det noksom bekjendt, at Napoleon
var den upaalideligste, hensynsløseste, egennyttigste af alle
Forbundsfæller. Han havde, efterat Danmark-Norge havde tabt sin
Flaade, ikke Grund til at vente sig stort Udbytte af eller sætte
synderlig Pris paa en Alliance med denne Magt, og
Alliancetraktaten mellem de to Parter blev da ogsaa derefter, nemlig saadan,
at det blev væsentlig Danmark-Norge, ikke Frankrige, som derved
paatog sig bestemte Forpligtelser.
Kronprins Frederiks Politik: at kaste sig i Napoleons Arme og
begynde Krig med England, — saa uklog den var, — s}Tnes
imidlertid at have svaret paa det bedste til, hvad der var og vedblev
at være den almindeligt raadende Stemning hos hans danske
Undersaatter. Man havde, som før omtalt, i Danmark under hele
Revolutionstiden været ivrig fransk-sindet, og de franske
Sympathier vedblev at holde sig, om de end kjølnede endel, efter
Republikens Overgang til et Militærdespoti. Derimod havde man aldrig
følt sig synderlig hendraget til England, og forsaavidt engelske
Sympathier undtagelsesvis kan have gjort sig gjældende tidligere,
var det ialfald aldeles forbi med dem nu, da Engelskmændenes
tilsyneladende saa aldeles uprovocerede Overfald og deres brutale
Forhold ved Flaadens og Arsenalernes Udplyndring havde vakt
den sterkeste og almindeligste Uvilje mod alt, hvad engelsk var.
Hertil kom, at det fra et særlig dansk Synspunkt kunde fremstille
sig som en tvivlsom Ting, om ikke en Alliance med Frankrige,
rent politisk seet, var ligesaa fordelagtig som en Alliance med
England, — eller rettere: om ikke Farerne ved et Brud med
Frankrige var ligesaa store som Farerne ved et Brud med England.
Medens Øerne blev nærmest truede i det sidste Tilfælde, syntes
den jydske Halvø udsat for at tage Stødet af i det første.
For Norges Vedkommende derimod stod Sagerne helt
anderledes, og her maatte Regjeringens Politik blive Gjenstand for et
helt afvigende Omdømme. Da Rudskabet om Kjøbenhavns
Bombardement og Flaadens Bortførelse kom til Norge, var det første
Indtryk vistnok ogsaa her en sterk Harme mod Forøveren af
denne Udaad. Flaaden var jo ikke mindre Nordmændenes end
de Danskes Stolthed, og at den nu var tilintetgjort eller slæbt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
