Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i 1807—1814. — Slutningsrefleksioner
585
Faa Maaneder efterat Licence-Farten havde begyndt at bringe
«Trøst under Landets Lidelser og Understøttelse til de forarmede
Kasser»,1 viste der sig Tegn til en politisk Bevægelse, af en mere
truende Art end nogen forudgaaende paa lange Tider.
Det i Kristiania udkommende Blad «Tiden» bragte 9de Decbr.
1809 en Artikel (forfattet af Presten Peter Hount, siden Medlem
af Rigsforsamlingen paa Eidsvold, — en Ungdomsven af Pavets,
der oftere omtaler hans enthusiastiske Fædrelandskærlighed
eller, som den kaldes fra Paveis’s orthodokse Helstats-Standpunkt:
hans «umaadelige Prædilektion for Norge og Nordmænd»2),
med Overskrift: «Norges billige og retfærdige Ønsker», som i
meget skarpe Udtryk gjentog Kravene om at Norge maatte faa
en Nationalbank, for at «Landets Marv ikke mere skulde
udstrømme for at mæske Fremmede», et Universitet, for at Landets
Ungdom «ikke længere skulde gaa i fremmed Ledebaand», m. m.
Artikelen vakte Sensation. Stiftamtmanden i Kristiania henledede
Kancelliets Opmerksomhed paa den og mente, at den muligens
kunde give Grund til Sagsanlæg, da Tendensen i Udtrykkene om
at «mæske Fremmede», «gaa i fremmed Ledebaand», kunde synes
at være den at Bopløse aandet mellem Danmark og Norge ved
at fremstille Danmark som en for Norge fremmed Ståt.
Kancelliet satte sig ogsaa i Bevægelse og afkrævede til en Begyndelse
Forfatteren en Erklæring. Da der imidlertid, foruden den
forlangte Erklæring, ogsaa fremkom en, som ikke var forlangt,
undertegnet af 30 ansete Kjøbmænd eller Handelshuse i
Kristiania og tiltraadt af 9 Kjøbmænd i Fredrikshald, hvori det bl.
a. paastodes at være «udenfor al Tvil, at Forfatterens ligesaa
billige som retfærdige Ønske om en Nationalbanks Oprettelse i
Norge ikke blot er hans, men hele Nationens og selve Regentens,
naar denne vigtige Sag bliver ham allerunderdanigst forelagt», —
fik man Skrupler inden de styrende Kredse, og Kancelliet
resolverede desaarsag, at Sagen «kunde bortfalde», endskjønt Pastor
Hount’s Erklæring ikke blev fundet at være «fyldestgjørende».3
I det samme Numer af «Tiden», der bragte Hount’s Artikel,
stod ogsaa en Bekjendtgjørelse fra en «Patriot», hvorved der
udlovedes en Præmie af 1000 Rdr. for den bedste Besvarelse af
følgende Spørgsmaal: «1) Bør Noge have et Universitet i sit eget
Skjød? 2) Hvorledes og hvor indrettes et Universitet i Norge
mest hensigtsmæssigen? 3) Hvad udfordres til Oprettelsen og
Vedligeholdelsen af et Universitet i Norge og af hvilke Kilder
tages de Midler, som dertil udfordres?» «Patrioten» oplystes
1 Aall, Erindr. S. 208.
2 Paveis’s Autobiographi ved C. P. Riis (1866) S. 233.
3 B. Moe, Tidsskr. for norsk Personalhist. I. S. 162—181.
38 — Sars: Samlede Verker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
