Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584
Den norske’ Historie
hvad Armfelt samtidig indberetter om sit Møde med flere af de
mest prononeerede norske Oppositionsmænd (Tank, Moestue,
Neumann, Hofgaard). Mødet endte nemlig, uden at der blev opnaaet
nogen Enighed i Hovedsagen, idet Nordmændene nok vilde
modtage svensk Hjælp, men ikke høre om en Forening med Sverige.
Nu derimod, — i 1809, — har der aabenbart været en «Gruppe»
af norske Patrioter, hvis Tanke gik ud paa, at Norge skulde
opnaa bedre Vilkaar ved at slutte sig til Sverige. Wedel’s Udtalelser
i denne Retning er tydelige nok, og hans Forsikring om, at «mange
brave Landsmænd» var enige med ham, bør idetringeste staa
saavidt tjl Troende, at han maa antages at have havt flere med
sig paa sit politiske Program. Deri kan vi da igjen se et Merke
paa, hvorledes de Følelser og Forestillinger, der bandt og
saalænge havde bundet Nordmændene til den danske Helstat, holdt
paa at miste sit Tag over deres Sind.
Hvad Wedel i sine Breve til Adlersparre og Piaten omtalte
som det «rimeligste» i Hensyn paa den dansk-norske Begjerings
fremtidige Holdning og som det Tilfælde, da Norge vilde blive
nødsaget til at «tale et kraftigt Sprog», indtraf nu, som bekjendt,
ikke. Den dansk-norske Regjering blev «slagen», om ikke af
«Klogskab», saa idetringeste af Skræk, og skyndte sig med at
indlede Fredsunderhandlinger med Sverige umiddelbart efter
Kristian August’s Valg til Thronfølger (Slutningen af
Juli—Begyndelsen af August 1809). Samme Høst begyndte Licenee-Farten paa
England. Norges «Trælastdragere drog atter ud paa gyldne
Baner», som det heder hos Aall, hvis Stil altid bliver billedrig,
pathetisk løftet, naar han kommer ind paa Næringsveienes,
særlig Fragtfartens og Trælasthandelens Flor. «Nordsøen saa atter
efter 2 lange Aars Forløb vore stolte Skibe, der sejlede omgivne
af fiendtlige Krydsere, midt under fortsatte Krigsforhold med
England, trygge under Beskyttelse af en Stump Papir. I denne
nyopvakte Virksomhed begroves alle Sorger, forstummede alle
politiske Planer. Nationen havde opnaaet hvad den ønskede og
tænkte ikke paa en ny Statsforbindelse, som endnu paa den Tid
mødte en almindelig Modbydelighed.»1
At man ophørte at tænke paa den «nye Statsforbindelse» —
d. v. s. Foreningen med Sverige, — kan være rimeligt nok,
eftersom Tanken derom endnu var ganske ny og vistnok alene havde
fundet Indgang hos yderst faa, saa der skulde ikke meget til at
faa den skudt tilside. Men det er paa den anden Side bevisligt,
at Aall har brugt for sterke Udtryk, naar han siger, at alle
Sorger, alle politiske Planer begroves i den nyopvakte Virksomhed.
1 Erindr. S. 207-8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
