Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
588
Den norske’ Historie
ligefrem fiendtlige Tone i Wergelands Skrift, siger i sine
«Erindringer»1: «Ikke alene kronedes dette Skrift med den største
Del af den udsatte Præmie, men med Sandhed kan det ogsaa
siges, at det modtoges over hele Norge med Bifald, endog med
Enthusiasme. Forfatteren erindrer ikke let at have læst et Skrift,
som har meer opvarmet hans Følelser for en stor
Fædrelands-interesse, og han hørte paa den Tid ofte samme Dom af andre
Læsere blandt hans Landsmænd.»
Endnu før de indkomne Prisafhandlinger var blevne
offentliggjorte, udstedte Selskabet for Norges Vel Indbydelse til at samle
ved Subskription de for et Universitet nødvendige Pengemidler
(1 Juni 1811, — Beslutningen herom var allerede fattet i
Selskabets tredie Generalforsamling den 7 Februar s. A.), og førte
derved Universitetssagen ind paa en Vei, hvor enhver Modstand
tilsidst maatte blive brudt. Begjeringen prøvede endda i nogen
Tid at faa Sagen stanset eller skuslet bort ved alskens Kneb og
Kunster, men udrettede intet andet derved end at lægge for
Dagen en Mangel paa god Vilje og en Mangel paa Mod, som maatte
virke til at undergrave baade Agtelsen og Hengivenheden for den
hos det norske Folk. Først forsøgte man at drage Surrogatet
fra 17962 frem igjen i en lidt forbedret og udvidet Skikkelse.
Kongen befalede den i 1805 oprettede Universitetsdirektion at
tage under Overveielse, om ikke, da et eget Universitets
Oprettelse i Norge «vilde være næsten uovervindelige Vanskeligheder
underkastet», de norske Undersaatters Klager over at maatte
sende sine studerende Sønner saalangt bort fra sig skulde kunne
nogenledes afhjælpes derved, at der blev oprettet 3 å 4
Professorater i hvert af Norges Stifter og sat i Forbindelse med Stiftets
lærde Hovedskole. Universitetsdirektionen kom til det Resultat,
at Planen med disse Stiftsprofessorater ikke kunde ansees
hensigtsmæssig, men fandt til Vederlag paa et andet Surrogat. Den
blev grebet af en pludselig Iver for Ophjælpeisen af Norges
Næringsveie. «Et Universitet kunde organiseres for Norge i den
muligste Fuldkommenhed, og desuagtet vilde den norske
Landmand og Godsejer, Haandværker og Kunstner, Bergverksbruger
og Fisker, Fabrikant og Handelsmand, hver i sin Kreds, omtrent
blive staaende paa det samme Trin af Kultur og Vindskibelighed.
De Fordomme, som virke mod et til Norges Klima og Jordbund
svarende Agerdyrkningssystem, vilde derfor ikke udryddes eller
rettes; i Behandlingen af dets Skove ingen forbedret
Forst-Økonomi indføres; dets Bergværker og Fiskerier ikke drives med
1 S. 258.
2 Se ovenfor S. 57i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
