Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i 1807—1814. — Slutningsrefleksioner
589
større Indsigt, og dets Kunstflid ikke befordres.» Hvad Norge
altsaa tiltrængte, var, efter Direktionens Formening, ikke et
Universitet, men en «akademisk Lære-Anstalt for Ustuderede» eller
noget lignende. Naar Sagen først var bragt did, vilde man have
aabnet sig Vei til at faa den praktiseret ud af Verden i Silhed
og ad jevne Overgange. Fra den «akademiske Lære-Anstalt for
Ustuderede» kunde man have gledet ned til en høiere Realskole,
derfra til en simpel Udvidelse af Berg-Seminariet paa Kongsberg,
og derfra til slet ingenting.1 Saadan har udentvivl Tanken været;
men da det kom til Stykket, turde man dog ikke slaa ind paa
denne Vei. Man var bange for Stemningen i Norge, og man har
vel forudseet, at Sagen vilde denne Gang blive taget paa en slig
Maade fra norsk Side, at det ikke lod sig gjøre at faa den
borteskamoteret. Beslutningen af 7de Februar 1811 i Selskabet for
Norges Vel var i denne Henseende et Vink, der ikke saa let
kunde miskjendes. Snart efter fik man Besked ogsaa ad en
anden Vei. Grev Wedel blev i samme Maaned af Regjeringen kaldt
til Kjøbenhavn. Den virkelige Grund hertil var, at man havde
ham mistænkt for landsforræderske Forbindelser med Sverige
og haabede at faa hans Forræderi afsløret eller ialfald vilde
sikre sig hans Person;2 men som Paaskud blev det brugt (efterat
Tanken om at kræve ham til Regnskab var opgivet), at man
havde kaldt ham til Kjøbenhavn, for at han kunde hjælpe
Uni-versitetsdirektionen med sine Raad vedkommende den
omventilerede høiere Undervisnings-Anstalt i Norge. Under sine
Forhandlinger med Universitetsdirektionen erklærede nu Wedel, at
«efter alt hvad han havde hørt og fornummet, var det det norske
Folks enstemmige og ivrige Haab, at Norge maatte erholde et
fuldstændigt Universitet, — at enhver akademisk Læreanstalt,
anlagt efter en mindre Maalestok, ikke vilde fyldestgjøre
forbemeldte Folks Ønske eller Haab og ikke i nogen ønskelig Grad
vinde offentlig Yndest eller Tillid», medens «et fuldstændigt
Universitet vilde blive modtaget med aabne Arme og binde end mere
Nationens Hjerter til den Konge, der stiftede det», — og denne
Erklæring nyttede Universitetsdirektionen som Anledning til at
foretage et Tilbagetog, idet den udtalte, at den skulde «betænke
sig paa at henstille til Hans Majestæt, om den akademiske
Undervisningsanstalt, som Allerhøjstsamme forlængst havde bestemt
for Norge, maatte, naar Resurser dertil kunde udfindes, blive et
fuldstændigt Universitet». I April Maaned næstefter afgaves en
hermed overensstemmende Indstilling til Kongen, og da saa den
1 Birkeland, Selsk. for Norges Vel, S. 30-31.
2 y. Nielsen, Wedel, I. S. 470-72.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
