Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i 1807—1814. — Slutningsrefleksioner
591
— fremgaar yderligere af de Vanskeligheder, han fik at kjæmpe
mod, den ringe Tilslutning, han fandt for sine Planer, og ikke
mindst deraf, at man i den nyere Tid, trods al anvendt Umage,
ikke har kunnet paapege nogetsomhelst Spor af nogen politisk
Uafhængighedsaand hos Nordmændene før 1814, som ikke er
bleven direkte inspireret af ham eller hans nærmeste, af ham
paavirkede Venner. Naar der er bleven gjort Væsen af en
formentlig national Vækkelse hos det norske Folk i Slutningen af
det attende og Begyndelsen af det nittende Aarhundrede, kan
dette alene hidrøre fra en Forveksling af virkelig Nationalfølelse,
der stiller sig bestemte politiske Maal, og provineiel Særfølelse,
der bare kræver en vis Grad af Opmerksomhed og
Imødekommen fra Styrelsens Side. Naar der fra norsk Side reistes
Fordring paa eget Universitet, egen Bank, egen Overdomstol, saa
var dette, fra et rent praktisk Synspunt seet, saapas rimelige eller
nødvendige Reformer, at det maa vække Forundring, at de ikke
af samme Grund, — d. v. s. rent praktiske, ikke nationale
Hensyn, — blev drevne igjennem længe før Bigernes Adskillelse. Endnu
saalangt frem som 1809 kan Aall forsikre i Anledning af den da
i Gang satte Agitation for et norsk Universitet: «Der begyndte
saaledes en ny Frihedens og Frimodighedens Æra i Norge, hvis
Yttringer dog alene gik ud paa at forbedre, men ikke i sin
Grundvold forandre den bestaaende Statsforfatning og de indvortes
Statsforhold.» — Men, ligesaa vist som Wedel er den første
Nordmand, der har stillet op Norges Selvstændighed som Maal,
ligesaa vist er han den første, der har stillet op en Forening med
Sverige som Maal, og der er intet Spor af, at han nogensinde
har havt Tanke for det første af disse Maal uden tillige at tænke
paa det andet, og det udentvivl fordi han ansaa en Forening med
Sverige nødvendig, for at Norge kunde komme til at udvikle sine
Hjælpekilder, og fordi en bitter Erfaring havde vist ham, at
Nordmændenes politiske Søvn var saa dyb, at ikke engang en
Skilsmisse fra Danmark kunde ventes opnaaet uden ved svenske
Vaaben. — Det fremhæves endelig, at der er to Feil ved den
gjængse Opfatning af Wedel’s politiske Personlighed og
Virksomhed, nemlig foruden den Feil, at han fremstilles som en af de
mange, der i Norge arbeidede for Uafhængighed og Skilsmisse
fra Danmark, medens han i Virkeligheden var primus motor, —
Saaningsmanden, der fra først af satte det hele i Gang, skjønt
Arbeidets Ledelse for en Tid, — nemlig Vaaren og Sommeren
1814, — gled ham ud af Hænderne, — ogsaa den Feil, at der
lægges en utilbørlig Vegt paa hans Egenskab af Nordmand; —
hans Fader var «dansk Embedsmand», hans Moder tilhørte en
oprindelig svensk Familje; selv var han født i Frankrige, blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
