- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Andet bind. Udsigt over den norske Historie 3-4 /
600

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

600

Den norske’ Historie

den kom ingenlunde uventet over dem. Jakob Aall fortæller i
sine Erindringer,1 at det første Indtryk, denne Fredsslutning gjorde
i Norge, «da den var bleven bekjendt i sit hele Omfang og med
sine nedslaaende Betingelser», var, — udenfor Hovedstaden og
forsaavidt Nationen blev overladt til sine «rolige Betragtninger»,
— «Følelsen af en vis Nødvendighed af at bøie sig under en
uundgaaelig Skjæbne og Haabet om, at Foreningen med Sverige kunde
ske med Bevarelsen af Norges Selvstændighed og en passende
konstitutionel Form». «Tanken om Modstand mod en Beslutning,
som var tagen i det store Raad af Europas mægtigste Stater,
faldt endnu kun forholdsmæssigen faa Landsmænd ind, og Haabet
støttede sig i denne Henseende til de Fordele, ved hvilke
Foreningen i Følge Englands Garanti var betinget. Forfatteren
modtog paa den Tid Breve fra Mænd, der siden dels ved Prinsens
Side spillede en vigtig Rolle i Selvstændighedsværket, dels paa
Eidsvold fægtede djærvelig for samme, hvori de erklærede sig
enig med ham deri, at Modstand vilde være unyttig og endog for
Fædrelandet skadelig, men at Kraften burde spares for at gjøre
Foreningens Betingelser hæderlige og for Norges Fremtid
gavnlige. Strax efterat Kielertraktatens Betingelser var bleven
bekjendt-gjort, herskede saaledes ikke det politiske Schisma udenfor
Hovedstaden, der siden delte Nationen. Spiren dertil lagdes ved
Prinsens Hof og udgik fra de ham nærmest omgivende
Raad-givere og fra hans egen Afsky for en Forbindelse, der for
Evigheden adsplittede begge de forbundne Nationer, forenet maaske
med et stille Haab om, at han kunde bevare Norges Krone for
den danske Kongeslægt .... Ved Christian Frederiks Side stod
Mænd, der styrkede ham i disse høje Planer, og fra dem, især
fra Stiftamtmand Thygeson, udgik Flammeskrifter til Landets
mest formaaende Mænd, hvori der forestilledes det Uværdige for
den Norske Nation i at lade sig paatvinge en Forening, hvoraf
intet godt kunde flyde for Fædrelandet, — kun Trældom,
Ulykker og Nedværdigelse. «Man har,» — hedte det i disse Breve,
hvoraf Forfatteren ogsaa fra samme Haand fik et, — «solgt Huden
før Bjørnen er skudt.» Det var den Indflydelse, som en saa
bestemt Meningsyttring, der udgik fra Regjeringens Sæde selv, havde,
som forandrede den almindelige Stemning, og det var saameget
lettere at skabe et Modstandsparti mcfd Kielertraktatens i ukloge
og stødende Udtryk affattede Beslutninger, som der i
Nordmandens Barm boede en almindelig og ligesom med Modersmelken
indsuet Modbydelighed mod en Forening med Sverige, hvis ind-

1 S. 335.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/2/0602.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free