Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i 1807—1814. — Slutningsrefleksioner
621
høistenite Sange til Norges Pris, og fra den hentede
Eidsvolds-mændene Styrke til at gaa til og gjennemføre sin Gjerning, uden
at lade sig slaa ned af Landets Nød eller skræmme af dets Farer.
Naar altsaa Eidsvoldsmændene satte Bonden i det politiske
Høi-sæde ved den af dem istandbragte Forfatning, saa handlede de
ud fra, hvad der maa kaldes den nødvendige Forudsætning for
hele deres politiske Virksomhed, alle deres Tanker og
Forhaabninger om et frit, selvstændigt Norge, og de har ganske vist ikke
kunnet være sig bevidst, at de derved bragte noget Offer eller
udviste nogen Ædelmodighed, som man skulde vide dem Tak for.
Dette var endnu «de store Følelsers Tid». Siden, — i en mere
nygter Periode, da Grundlovens Løfter skulde indløses og
Bønderne havde sat sig i Bevægelse for at indtage den Plads, som
var dem anvist ved den nye Forfatning, begyndte man at faa et
andet Syn paa disse Forhold. Det blev nu en blandt
Embedsmænd og Byborgere almindelig udbredt Mening, at deres
Stands-fæller i Rigsforsamlingen paa Eidsvold havde vist en utidig
Ædelmodighed, ved at aabne Adgang for Bønderne, som dengang ingen
Krav gjorde i politisk Henseende, til at faa en dominerende
Indflydelse paa Rigets Styrelse. Enthusiasmen har ofte det ved sig,
at den gjør langsynt, d. v. s. den skjærper Blikket for det, som
ligger fjernt ude i Fremtiden eller Fortiden, men hindrer i at se,
hvad der ligger lige for Haanden. Det var et fuldkommen rigtigt,
historisk Instinkt, der kom tilsyne i den Opfatning, at Norges
Fremtid maatte ligge der, hvor dets Fortid laa, hos det norske
Bondefolk; det var selve det nationale Livsinstinkt, der krævede,
at den indre Sammenhæng, hvori der var gjort saa dybe Skaar i
Dansketiden, maatte blive helt restitueret, og Eidsvoldsmændene
handlede i denne Sammenhængs, d. v. s. i vor Histories Aand,
naar de lagde Magtens Tyngdepunkt hos Bondeklassen. Men de
undlod derved at tage Hensyn til visse faktiske Forhold i
Samtiden; der skete altsaa ogsaa herved en Antecipation af den
fremadskridende Udvikling. Til den ene Side var Bønderne endnu
langtfra skikkede til at indtage det politiske Høisæde, der blev
budt dem ved den nye Forfatning, og det skulde vare længe, før
de opfyldte endog de nødtørftigste Krav i saa Maade. Til den
anden Side var Embedsmandsklassen ifølge sin Oprindelse og
tidligere Rolle Bærer af Traditioner, der ikke harmonerede
synderlig vel med den Besignation og Indordning under Folket som et Hele,
der maatte kræves af den, for at den nve Forfatning skulde blive
gjennemført i Aand og Sandhed, — Traditioner, som først kunde
ryddes afveien ved en langsom Udviklingsproces, og som, naar
de blev glemte eller trængte tilside i et enkelt Øieblik under
Indflydelse af en enthusiastisk Stemning lig den, der var raadende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
