Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(520
Den norske Historie
— paa en varig Maade. Det kan hænde, at de ved ydre
Omstændigheders Magt bliver i en Fart trængte til Side, saa man ikke ser
mere til dem; men de vil da komme frem igjen og gjøre sig
gjældende, naar Omstændighederne skifter. Saaledes gik det her.
Vi kjender alle den smukke Afskedsscene i Rigsforsamlingen
paa Eidsvold, da Medlemmerne sluttede Rroderkjæde under
Ud-raabet: Enige og tro indtil Dovre falder. Dette var noget mere
end et blot Theateroptrin, fremkaldt ved en øieblikkelig Rørelse;
det udtrykte virkelig den Grundstemning, der havde været
raadende hos Forsamlingen under dens Samvær. Der var blandt
Medlemmerne en Gruppe af sterkttroende, som i sin Enthusiasme
var tilbøielige til at glemme de truende Farer og Vanskeligheder,
en anden Gruppe, som var svagere i Troen, og som mente, at
man af Hensyn til Landets Nød burde (inde sig i at slaa af paa
det store Maal; men i Hensyn paa Maalet selv synes man at have
været i alt væsentligt enig; alle synes at have ønsket, at Norge
maatte blive saa selvstændigt som muligt, og at den nve
Forfatning maatte blive bygget paa det bredest mulige demokratiske
Grundlag. Rigsforsamlingen paa Eidsvold maa siges at have
været gjennemgaaende karakteriseret ved en sjelden
Samstemmighed i Hensyn paa de almindelige Prineiper, en i sjelden Grad
uegennyttig, for alt Partivæsen, al Klasseegoisme ren
Fædrelands-og Frihedskjærlighed. Forsamlingens Flertal (60 af 112) var
Embedsmænd, og det var dem, som ved sine Kundskaber og sin
Forretningsdygtighed øvede den i enhver Henseende afgjørende
Indflydelse. Alligevel fik den nye Forfatning ikke noget udpræget
bureaukratisk Tilsnit; tvertom blev det en af dens mest
karakteristiske Træk, at den gjennem sine Regler om Repræsentationens
Sammensætning lagde afgjort Magtens Tyngdepunkt hos
Bønderne. Denne frivillige Abdikation af den herskende,
toneangivende Samfundsklasse, der i en senere Tid ofte er blevet omtalt
som noget saa overmaade merkværdigt (og beklageligt), forklares
paa det bedste af den i det foregaaende givne Redegjørelse for,
hvorledes Nordmændenes Nationalfølelse blev vakt og voksede
under Indflydelse af Oplysningstidens demokratiske Ideer. Ifølge
disse Ideer havde Nordmænd af Embedsmands- og Borgerklassen
lært at se i Bonden «den sande norske Mand»; ved dem havde
de faaet Øinene op for, at Landets Fremtid som dets Fortid laa
hos Bonden; ved dem var der fremkaldt en Tro om, at Norge
atter kunde blive, hvad det engang havde været, fordi Sagatidens
Aand var gaaet i Arv til Norges frie Odelsbønder. Denne Tro
blev gjennem Generationer Hovedkilden, hvoraf norsk
Patriotisme og Frihedstrang hentede sin Næring; den indgav de norske
Digtere i Slutningen af forrige Aarhundrede deres glade eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
