Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i 1807—1814. — Slutningsrefleksioner
623
imod, i «Norskhedsperioden», da Selvstændighedsaanden for en
Stund blev saa febrilsk vaagen, fik man Øinene op herfor. Alting
skulde nu være norsk; det frie Norge maatte have sit eget Sprog,
sin egen Literatur, som det havde sin egen Forfatning. Til en
Begyndelse satte man nve Navne paa de gamle Ting. Man
begyndte at kalde Skriftsproget, — det, hvori Grundloven var
affattet, — det norske Sprog; hvad der kom ud af Bøger i Norge
efter 1814, blev kaldt norsk Literatur, medens det blev sedvanligt
at kalde Literaturen før 1814 dansk-norsk eller Fællesliteraturen.
Det var for det første bare Navne, — blotte Magtsprog lig det
Guldbergske: Ingen Nordmand er til! eller rettere: det var et
Program, et Fremtidsløfte, af samme Art som Grundloven med
dens Bondestyre, — et Fremtidsløfte, der var indgivet af et
rigtigt historisk Instinkt, men hvis Rækkevidde man endnu var
meget langt fra at have nogen Forestilling om, og som man netop
af den Grund saameget freidigere sluttede sig til. Eftersom der
gik Trold i Ordet, eftersom det viste sig, hvor det bar hen med
denne Norskhed i Sprog og Literatur, veg Folk tilbage eller
forargedes, og det kom derhen, at Spørgsmaalet, om Norge skulde
være eller ikke være, — det Spørgsmaal, som man troede at have
bragt til en lykkelig Løsning i 1814, — kunde synes at blive sat
paa Dagsordenen igjen Gang paa Gang, i nye Former.
Vi ved alle, hvilket voldsomt Røre Wergelands Optræden
fremkaldte. Med ham begyndte en Literatur, som var norsk i mere
end i Navnet. Med ham brød frem en Aand paa det literære
Omraade, som ved sin Nyhed og Friskhed aldeles svarede til det
store Skifte, der havde fundet Sted i Politiken. Man havde paa
en Maade været enig om at mane denne Aand frem, idet man
sluttede sig om den frie Forfatning og hyldede den som
Udgangspunktet for en helt nv Udvikling. Men, da Aanden virkelig kom,
var det forbi med Enigheden. Man delte sig nu i to skarpt
sondrede, bittert mod hinanden stridende Leire. Fra først af syntes
det bare at være æsthetiske Doktriner eller literære
Smagsretnin-ger, hvorom der stredes. Men det viste sig snart, at en anden,
dybere, mere omfattende, — politisk, social, — man kunde indtil
en vis Grad endog sige: national — Modsætning laa under, — en
Modsætning svarende til de to i Hensyn paa Sprog og Kultur
adskilte Samfund, hvori Folket var delt, og til de store, skarpt
markerede Afsnit i Norges Historie: den gamle Tid, da Norge var
sterkt og selvstændigt, og den nye efter 1814, da det atter havde
reist sig for at blive, hvad det engang havde været, paa den ene
Side, og Mellemtiden, da det havde været Lydland under
Danmark og levet et Andenhaandsliv, i dansk Historie, dansk Sprog
og Literatur, paa den anden. Wergeland og hans Tilhængere har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
